Rodfrugtmos

Sidst opdateret: 8. november 2022

Rodfrugtmos er en god erstatning for kartoffelmos, hvis du ikke spiser stivelse. De fleste af os kender (og elsker) jo nok kartoffelmos, men du kan lave mos af alle mulige rodfrugter og grøntsager. Der behøver ikke engang at være kartofler i. Så skal du bare passe lidt på med væden, så mosen ikke bliver for lind.

Rodfrugtmos kan du servere til samme retter, som du serverer kartoffelmos til – ossobuco, mørbradgryde, brændende kærlighed (min favorit) og mange andre retter.

-->

Rodfrugtmos

Rodfrugtmos – opskrift

Samlet tid: 40 minutter
Antal: 4 personer
Forfatter: Beate Grandahl
Som nævnt kan du bruge alle slags rodfrugter til rodfrugtmos, men skal den også tage sig flot ud, bør du vælge nogle med forskellige farver og evt. også komme lidt grønt i. Jeg bruger i alt 1½ kg blandede rodfrugter til fire personer. F.eks. fordelt som i opskriften herunder.

Ingredienser

  • 500 g bagekartoffel – vil du ikke have kartofler i udskifter du dem bare med nogle andre rodfrugter
  • 200 g gulerødder
  • 200 g knoldselleri – pas på selleri det smager meget igennem
  • 200 g rødbeder
  • 200 g pastinakker
  • 200 g persillerod
  • 1 bdt. purløg
  • dl mælk
  • 30 g smør
  • Muskatnød
  • Salt og peber

Sådan gør du

  • Skræl alle rodfrugterne, og skær dem i mindre stykker.
  • Læg rodfrugterne i en gryde med vand, så det lige dækker.
  • Bring vandet i kog, skru ned for varmen, og lad rodfrugterne koge, til de er helt møre – sådan ca. 20 minutters tid afhængig af størrelse.
  • Hæld vandet fra, og lad rodfrugterne dampe af.
  • Mos rodfrugterne groft med en kartoffelmoser.
  • Varm mælken op – bruger du kold mælk, køler du rodfrugtmosen ned.
  • Tilsæt smørret, og pisk godt med et piskeris.
  • Tilsæt mælken lidt ad gangen, til mosen har den rette konsistens og luftighed.
  • Smag til med muskatnød, salt og peber.

Vil du have en endnu grovere rodfrugtmos kan du skrubbe kartoflerne i stedet for at skrælle dem, så der kommer skræl med i mosen. Undlad også at piske for kraftigt, så du pisker alle klumperne ud.

    Har du prøvet opskriften Fortæl os om resultatet

    -->-->-->-->

    Hvor store stykker skal rodfrugterne skæres i?

    Jo mindre du skærer dine rodfrugter ud, jo kortere tid skal de koge. Men det tager også tid at skære rodfrugterne meget småt ud. Så det er sådan lidt en afvejning. Er du meget lang tid om at skære rodfrugterne ud, så skær dem hellere i lidt større stykker, og brug tiden på at koge i stedet for.

    Eller hvis du skal tilberede retten, rodfrugtmosen skal serveres til, imens, så kan det også være perfekt at have en længere kogetid, så det hele kan blive færdigt samtidigt.

    Piskeris, elpisker eller blender

    Jeg bruger altid en kartoffelmoser og et piskeris, når jeg laver kartoffel- eller rodfrugtmos. Du kan godt bruge en elpisker eller en blender, men jeg synes, at det trækker mosen sej. Og vil du have en grov mos med klumper i, kan blenderen også være en ulempe, da den hurtigt har moset det hele.

    Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    Opskrift Vurdering




    Temaartikler fra HurtigMums