Flapjacks

Flapjacks er supernemme at lave – det, der tager længst tid, er afkølingen. De bliver lavet af ingredienser, de fleste har i køkkenskabet i forvejen. De er søde og sprøde, og du kan meget nemt variere dem.

Har du glemt at købe fredagsslik, da du handlede efter arbejdet, så er flapjacks løsningen. Du kan sagtens nå at lave dem samtidig med aftensmaden, så de kan nå at køle af inden kl. 19, når der skal ses tegnefilm eller spilles brætspil. Du kan eventuelt servere dem sammen med en portion sund bananis og/eller et stykke chokoladekage, hvis der skal være noget at vælge imellem.

Få endnu flere tips, tricks og inspiration fra vores venner fra Gastrofun

flapjacks

Flapjacks – opskrift

Forb. tid: 5 minutter
Tilb. tid: 30 minutter
Samlet tid: 35 minutter
Ret: Dessert, hurtigmums, kaffe, Kage
Antal: 10 stykker
Kalorier: 95kcal
Forfatter: Beate Grandahl
Flapjacks stammer fra Storbritannien og er et stykke bagværk, som er en blanding mellem en müslibar og en havregrynssmåkage. Den er lidt mere fedtet og har en lækker, karamelliseret smag. Den kan spises til kaffen eller teen, tages med i madpakken eller som før nævnt bruges til familiehyggen fredag aften.

Ingredienser

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 180° C.
  • Kom smør, farin og sirup i en lille gryde eller kasserolle, og smelt det hele sammen under omrøring.
  • Tag gryden af varmen, tilsæt havregryn, og rør det hele grundigt sammen.
  • Beklæd en lille, firkantet bageform (ca. 20 x 20 cm) med bagepapir.
  • Hæld havregrynsmassen ud i formen, og pres den godt ud til kanter og i hjørner.
  • Stil formen i ovnen i 25-30 minutter, til den er bagt og har taget farve.
  • Køl kagen af i formen, og skær den herefter ud i passende stykker.
  • Kagerne kan holde sig i ca. 1 uges tid i en dåse med tætsluttende låg.

Noter

Tip: Kommer du mere sirup i, smuldrer kagerne ikke lige så meget, men de bliver til gengæld også mere fedtede og knap så sprøde.
Variant1: Tilsæt rosiner, tranebær, peanuts, halve eller hakkede nøddekerner eller lignende.
Variant2: Hæld flydende mørk chokolade over de afkølede flapjacks, og lad det stivne inden servering.

Nutrition

Kalorier: 95kcal | Kulhydrat: 10g | Protein: 1g | Fedt: 6g | Mættet fedt: 4g | Flerumættet fedtsyre: 1g | Enkeltumættet fedtsyre: 2g | Transfedtsyre: 1g | Kolesterol: 16mg | Natrium: 51mg | Kalium: 24mg | Fiber: 1g | Sukker: 7g | Calcium: 10mg | Jern: 1mg
Har du prøvet opskriften Fortæl os om resultatet

Se evt. dette galleri for endnu flere ideer til Flapjacks

Sidst opdateret: 8. november 2022
Picture of Beate Grandahl

Beate Grandahl

Beate Grandahl, uddannet kostvejleder, ihærdig forkæmper for at stoppe madspild og vild med at kaste sig over nye opskrifter i køkkenet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Se også disse opskrifter