Baby BLT

Baby BLT eller Mini BST skulle de måske hedde i stedet. BLT står for bacon, lettuce, tomato. Så BST står selvfølgelig for bacon, salat, tomat. Baby betyder lille. Og småt er det. Det er lidt af et pillearbejde at fylde de små cherrytomater med mayonnaiseblandingen.

Men det er det værd. Tomater er en lille himmerigsmundfuld. Hvad kan det være andet, mayonnaise, løg, tomater og frem for alt bacon. Mums!

baby blt

baby blt

Fyldte tomater

Samlet tid: 25 minutter
Antal: 12 Baby BLT
Forfatter: Beate Grandahl
Opskriften her kan selvfølgelig også bruges til almindelige eller store tomater. Men alle tomater smager ikke ens. Og så er der bare en vis charme over de små tomater frem for en stor tomat fyldt med mayonnaise – det lyder bare ikke lige så lækkert.

Ingredienser

  • 250 g bacon
  • ½-¾ dl mayonnaise – gerne hjemmelavet
  • ¼ dl hakket forårsløg
  • 1 spsk. hakket persille
  • 12 cherrytomater

Sådan gør du

  • Skær baconen i tynde skiver, og kom den på en kold pande.
  • Skrue varmen op til lidt højere end medium, og steg baconskiverne i 5-6 minutter, til de er lige netop brune.
  • Sæt dem til afkøling, og smuldr dem til små stykker.
  • Bland mayonnaise, bacon, hakkede forårsløg og hakket persille sammen.
  • Skær toppen af cherrytomaterne – kun lige den øverste skive – udhul dem ved at fjerne kerner og kød med en lille teske – vær forsigtig, så tomaterne ikke går i stykker.
  • Fyld hver tomat med mayonnaisefyldet, og stil dem i køleskabet i mindst en time.
  • Baby BLT serveres kolde som en snack, en del af en buffet eller som tilbehør til f.eks. en hakkebøf eller en fiskefilet.
Har du prøvet opskriften Fortæl os om resultatet

Det er helt klart en mundfuld velsmag. Baby BLT ser ikke ud af alverden, men glæd dig til at se folks reaktion. Jeg lover dig, der kommer mange mmmm, uhmmm og mums, og tomaterne forsvinder hurtigere, end de er at lave.

Forberedelsestid: 25 minutter

Tilberedningstid: 0

Sidst opdateret: 8. november 2022
Picture of Beate Grandahl

Beate Grandahl

Beate Grandahl, uddannet kostvejleder, ihærdig forkæmper for at stoppe madspild og vild med at kaste sig over nye opskrifter i køkkenet.

2 reaktioner

  1. 5 stars
    De er meget lækre og ja, sikke en mundfuld Uhmmm.
    Kan jeg lave dem dagen før ?
    Mvh
    Lise

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Se også disse opskrifter