Den variant du får opskriften på her, kan spises som forret, hovedret eller natmad. Hvis den skal gøre det ud for en forret, så skær brødet i trekanter, eller stands det ud i cirkler. Er I er mange – som i stor fest – så skær brødet – og laksen – ud i endnu mindre stykker, stik en pind i, og servér dem sammen med andre pindemadder som en lille appetitvækker.
Smag til med salt og citron – pas på med saltet, måske er det slet ikke nødvendigt.
Pil rødløget, og skær det i små tern
Skyl agurken, og skær også den i små tern.
Rist de fire skiver brød – kan de ikke være på/i brødristeren på én gang, gør det ikke noget, brødet skal alligevel køle af.
Fjern skindet fra laksen, og træk laksekødet fra hinanden – det skal ikke være fine ensartede stykker.
Fordel rygeostcremen på de fire stykker brød.
Læg et eller flere stykker varmrøget laks på.
Drys med friskkværnet peber.
Kom løgtern og agurketern på.
Noter
Hvis du vil servere denne ret som forret/natmad eller pindemadder som før nævnt, skærer du brødet ud i den ønskede størrelse inden du kommer rygeostcreme, laks, løg og agurk på. Det giver det flotteste resultat.Røget laks skal akkompagneres af en sødmefuld hvidvin med god syre. Det kan f.eks. være en Riesling Kabinett.