Det gode ved opskrifter på tærter af næsten enhver slags er, at de kan fungere som en ledetråd. Du kan bytte ingredienserne ud med næsten hvad som helst, du kan lide eller lige har på lager. I stedet for grønkål kan du f.eks. bruge spinat og i stedet for rød spidskål, kan du bruge en anden form for kål. Men den røde farve giver nu et flot farvespil.
Prik huller i dejen med en gaffel, og bag derefter dejen i ca. 15 minutter.
Skyl imens grønkål og spidskål – fjern evt. de yderste blade på spidskålen og den groveste del af stokken på grønkålen.
Skær grønkålen i mindre stykker og spidskålen i strimler.
Kom kålen i en gryde med kogende vand og lidt salt, og giv den et opkog.
Hæld den straks i et dørslag, og skyl med koldt vand.
Pisk imens æggene luftige, vend hytteosten i, og tilsæt salt og peber.
Pil rødløget, og skær det i halve skiver.
Hak valnøddekernerne groft.
Tag tærtebunden ud, og fordel kål, rødløg og valnødder i den.
Hæld æggemassen over, og sæt den i ovnen igen i ca. 30 minutter. Begynder kanten på tærten at blive mørk, så læg et stykke stanniol over.
Tag tærten ud af ovnen, og fordel revet ost over den.
Sæt den i ovnen igen i ca. 10 minutter, eller til osten er gylden.
Noter
Tip I: Vil du have en grovere tærtedej, kan du erstatte noget af melet med fuldkornsmel – f.eks. 125 g hvedemel og 75 g fuldkornsmel. Tip II: Får du rester af tærtedej, kan du bruge det som pynt oven på tærten, og ellers kan du fryse det ned og samle sammen, til du har nok til en tærte igen eller bruge det til minitærter en anden dag.