Måske kan du også anvende en røgkuppel og røgpistol. Den har jeg faktisk aldrig forsøgt mig med. Det må blive næste gang … måske, for spanden fungerer jo fint.
Bland sødmælk og kærnemælk i en gryde, og opvarm det til 25-30° C, og tilsæt osteløbe. Hæld det i en skål, og lad det stå tildækket ved stuetemperatur i 24 timer.
Beklæd sigten med ostelærred, og hæng sigten på en skål.
Skær evt. den stivnede ostemasse i nogle mindre stykker, og læg den så lagvis med salt i sigten.
Dæk sigten med en tallerken eller lignende, og sæt hele herligheden i køleskabet i ca. 12 timer – eller mere – til der er løbet mere valle af, og osten er stivnet.
Kom halm i spanden – fyld den ca. ¾ op – tryk halmen let sammen, sæt ild til den, og lad den brænde et par minutter.
Kom en stor håndfuld brændenælder oven på, så ilden slukkes, og det begynder at ryge i stedet.
Læg et låg over spanden i et par minutter.
Fjern låget, hæng sigten på spanden, og læg låget på igen.
Lad osten ryge, indtil den har taget farve. Det tager ikke ret lang tid, så vær obs. Fra ½ til 1 minut.
Tag sigten af, og vend osten ud på et fad, og drys evt. med kommen.
Nydes kold.
Noter
Tip I: Husk arbejdshandsker eller andre kraftige handsker, når du roder med brændenælder. Jeg siger det bare. Tip II: Du kan bruge fugtig halm i stedet for brændenælder. Du skal bare bruge ca. tre gange så meget.