Der er mange måde at lave rødkålssalat på. Og det er vel en smagssag, hvad man synes om. Det er svært at ødelægge en rødkålssalat. Jeg har i hvert fald aldrig smagt en, som jeg ikke kunne lide. Det er også hurtigt at lave rødkålssalat. Så lad os se at komme i gang.
Skær rødkålshovedet over i kvarter, og fjern stokken.
Mål 500 g af, og snit den meget fint – evt. på et rivejern.
Vend kålen med det fine salt, og lad det trække en halv times tid for at blødgøre kålen.
Skræl æblerne, og fjern kernehuset.
Skær æblerne i tern.
Kog balsamicoeddike og rørsukker op, og tilsæt æbleternene.
Kog op igen, og hæld det med det samme over i en stor skål.
Vend den blødgjorte rødkål i lidt ad gange, når trækketiden er gået.
Du kan nu lade rødkålssalaten trække et døgns tid, hvorefter du tilsætter grofthakkede valnøddekerner, inden du serverer salaten.
Noter
Rødkålssalaten kan holde sig en uges tid i køleskabet. Valnøddekerne kan godt tage farve af kålen og blive lidt bløde, men de er ikke sundhedsskadelige af den grund.