Hvorfor lave frikadeller i airfryer? Tænker du måske. Men hvorfor ikke? Du kan spare på fedtet. Du kan undgå fedtsprøjt på komfur og vægge. De passer sig selv – mere eller mindre. Det er mere sikkert at have børnene med i køkkenet, da frikadellerne jo blot skal formes og sættes i airfryeren – ingen varme plader eller varmt fedtstof
Pil løget, og skær det i tern – eller hak det fint, hvis du ikke bryder dig om for store løgstykker i dine frikadeller.
Rør løg og mel i farsen, og tilsæt så meget vand, at farsen får en lind konsistens.
Krydr med salt og peber.
Rør farsen og form til frikadeller. Brug eventuelt en spiseske, der er dyppet i vand. Og læg dem i arifryerskuffen eller i en passende ovnfast form, og sæt dem i airfryeren.
Indstil temperaturen til 200° C, og giv dem først 10 minutter på den ene side, vend dem, og giv dem 10 minutter på den anden side.