Bruger du tørrede bønner, skal du huske at sætte dem i blød i vand i minimum 6-8 timer – men gerne mere. Der skal være så meget vand, at det dækker et pænt stykke over bønnerne. Sætter du ikke bønnerne i blød, kan du risikere, at I bliver syge med opkast, mavesmerter og diarré. Husk at kassere iblødsætningsvandet.
Bruger du forkogte bønner – bønner fra dåse eller brik – skal de ikke sættes i blød, og de behøver ikke koge helt så længe.
Dræn bønnerne, skyl dem, og lad dem dryppe af i en sigte.
Pil løget, og hak det groft.
Skær baconstykket i tern.
Varm olien op i en gryde eller i beholderen til slowcookeren, hvis den kan tåle det.
Tilsæt løg og bacon, og lad det svitse i 6-7 minutter med jævnlig omrøring.
Tilsæt sirup, ketchup, fond, sennepspulver, vand og de afdryppede bønner.
Lad det hele koge i 20 minutters tid uden låg.
Sæt beholderen over i slowcookeren – eller hæld indholdet over i slowcookerens beholder – læg låg på, og indstil til low temperatur i 6½ time.
Steg pølserne på en pande, spejl æggene, og rist rugbrødsskiverne, når de baked beans er ved at være færdige.
Noter
Tip: Vil du servere bønnerne til morgenmad, så tilbered dem dagen før, og giv dem et opkog om morgenen. Pølser, æg og brød gør du selvfølgelig først klart først om morgenen.