Vegetar gratin

Vegetar gratin

Vegetarisk gratin

Samlet tid: 1 time 20 minutter
Ret: Forret, Hovedret, Tilbehør, vegetarisk
Antal: 4 personer
Kalorier: 277kcal
Forfatter: Beate Grandahl
I denne variant af min reste- eller ”stop madspild”-gratin eller hvad du nu vil kalde den, har jeg kommet porrer og champignoner, men det kunne lige så godt have været hvidkål og løg, eller blomkål og en rest oksefilet. Ét er sikkert, der skal grøntsager i af en eller anden art.

Ingredienser

  • 600 g porrer
  • 400 g champignoner
  • 45 g smør eller margarine + lidt til formen/fadet
  • 4 spsk. mel
  • 3 dl mælk
  • 3 æg
  • Lidt revet muskatnød
  • Lidt rasp
  • Salt og peber

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 200° C varmluft.
  • Skær roden af porren, og det dårligste af toppen også, men behold så meget af det grønne som muligt. Fjern de yderste blade, og skyl porrerne grundigt, så de bliver helt fri for jord og snavs. Det knaser grimt mellem tænderne – også efter tilberedning.
  • Skær porrerne i 2 eller 3 stykker.
  • Damp porrestykkerne i lidt let saltet vand i 3-4 minutter.
  • Børst champignonerne rene for jord og snavs med en blød børste, og skær roden af.
  • Skær champignonerne i tykke skiver.
  • Steg champignonerne i 15 g smør eller margarine ved høj varme, til de har taget farve.
  • Smelt resten af smørret/margarinen, uden at det bruner, kom melet i, og rør, til du har en jævn masse.
  • Hæld mælken i lidt ad gangen under omrøring. Tilsæt al mælken, og lad det simre i 5 minutter under jævnlig omrøring, så det ikke brænder på.
  • Tag gryden af varmen, og lad det køle af, mens du deler æggene i blommer og hvider.
  • Rør i gryden, og tilsæt æggeblommerne. Rør grundigt rundt.
  • Smag til med revet muskatnød, salt og peber.
  • Pisk æggehviderne stive – så stive, at du kan vende skålen på hovedet, uden at de falder ud.
  • Vend æggehviderne i massen fra før, og vend til sidst grøntsagerne i også – gem lidt champignoner til pynt..
  • Smør et ovnfast fad med lidt smør, og drys den med rasp.
  • Hæld den rå gratin i fadet, og drys også med rasp oven på den.
  • Sæt gratinen i ovnen i ca. 50 minutter – afhængig af fadets dybde. Stik i den med en kniv eller kødnål i midten, og mærk om den er fast.

Noter

Er du vild med vegetarmad? Så prøv at læse den her med masser af inspiration. Er du mere til fastfood, så er der også en lækker vegetarburger.

Nutrition

Kalorier: 277kcal | Kulhydrat: 29g | Protein: 12g | Fedt: 14g | Mættet fedt: 7g | Flerumættet fedtsyre: 1g | Enkeltumættet fedtsyre: 4g | Transfedtsyre: 0.4g | Kolesterol: 151mg | Natrium: 183mg | Kalium: 757mg | Fiber: 4g | Sukker: 12g | Vitamin C: 20mg | Calcium: 207mg | Jern: 4mg
Har du prøvet opskriften Fortæl os om resultatet

Min opskrift på vegetar gratin

Denne vegetar gratin er tit på menuen hjemme hos os – både med og uden kød. Det er den, fordi det er en fantastisk resteret. Stort set alt hvad du har af rester, både hvad gælder grøntsager og kød, kan bruges i gratinen, som smager fantastisk, hver gang.

I denne variant af vegetar gratin er der  selvfølgelig ikke kød, og du kan derfor servere den, selvom der skulle være vegetarer til stede. Men selv for kødelskere smager den godt, og den mætter også perfekt. Skulle der være nogle i blandt, der ikke kan (vil) undvære kød, så servér topping til i form af ristede bacontern, men kom dem ikke i gratinen.

Sidst opdateret: 29. november 2023
Picture of Beate Grandahl

Beate Grandahl

Beate Grandahl, uddannet kostvejleder, ihærdig forkæmper for at stoppe madspild og vild med at kaste sig over nye opskrifter i køkkenet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Se også disse opskrifter