Tahin

tahinTahin – eller tahini, som det også hedder – er smør/pasta lavet på sesamfrø. Det bruges ofte i hummus. Du kan købe det i dagligvarebutikker til en yderst urimelig høj pris, men du kan også bare lave det selv. Du får nemlig opskriften herunder. Tahin kan bruges til meget andet end hummus. Det er et af de her produkter, der er multianvendelige. Jeg elsker det.

Det er ligesom med syltede rødløg, salsa verde, Baba ganoush, saltede citroner og mange andre småretter/tilbehør, der kan bruges til alt muligt  og lige sætte prikken over i’et på salaten, chipsene, osten osv.

tahin

Tahin dressing – opskrift

Samlet tid: 15 minutter
Antal: 4 personer
Forfatter: Beate Grandahl
At lave din egen tahin er ikke bare billigere, det er også næsten hurtigere end at hente det i dagligvarebutikken – men måske også kun næsten.

Ingredienser

  • 2 dl sesamfrø
  • ½ dl rapsolie – evt. mere eller mindre hvis du vil have en mere lind eller en mere fast tahin. Personligt synes jeg, at tahin skal være smørbar
  • ½-1 tsk. salt

Sådan gør du

  • Tænd ovnen, og varm den op til 200° C.
  • Bred sesamfrøene ud på en bageplade beklædt med bagepapir.
  • Sæt dem i den 200° C varme ovn i ca. 10 minutter. Hold øje med dem, de skal kun lige tage farve og blive gyldne.
  • Lad sesamfrøene køle af.
  • Blend sesamfrø og olie til en ensartet masse.
  • Skold et glas, og skyl evt. med atamon, og hæld den færdige tahin i glasset.
  • Luk for glasset, og opbevar tahinen i køleskabet, så kan den snildt holde et par uger eller mere. Over tid vil sesampastaen falder til bunds, og olien flyde ovenpå, men så rører du bare rundt i den inden brug.
Har du prøvet opskriften Fortæl os om resultatet

Inspiration

Tahin kan bruges i dressinger og dips eller som smørelse på brød – både hvidt og mørkt. Det er et godt alternativ til smør til veganere eller laktoseintolerante/mælkeallergikere. Altså som smørelse ikke til at stege i.

Tahin – en meget gammel opskrift

Tahin kan findes i litteraturen tilbage i 1300 tallet. Tahin stammer formodentligt fra Persien, men det har bredt sig videre til rigtig mange køkkener. I dag er tahin en fast del af mange mellemøstlige køkkener, Iran, mange afrikanske køkkener, det israelske køkken, og også i Asien er det blevet en del af mange køkkener såsom det indiske, det kinesiske og det koreanske. Du kan læse mere om tahins historie her.

Andre lækre dressinger fra HurtigMums

Tzatziki – Egentlig en græsk dip, men i dag indgår tzatziki i de fleste køkkener, som det lækreste tilbehør. Hvis der er noget vi madkulturelt i dag særligt skal takke grækerne for, så er det tzatziki.

Guacamole – Denne fantastiske mexicanske dip og dressing er en af mine personlige favoritter. Om du bruger guacamole som dip eller som fyld og dressing til maden!

Mormordressing – Så er vi tilbage i det danske køkken. Mormordressing er en også et godt bud på en lækker dressing.

Hvidløgsdressing – Denne dressing er baseret på hvidløg. Det er ogås det som har givet den navnet hvidløgsdressing. Den er ideel til lidt neutrale salater og lignende, der skal piftes lidt op.

Sidst opdateret: 8. november 2022
Picture of Beate Grandahl

Beate Grandahl

Beate Grandahl, uddannet kostvejleder, ihærdig forkæmper for at stoppe madspild og vild med at kaste sig over nye opskrifter i køkkenet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Se også disse opskrifter