Spareribs

Spareribs er ikke kun grillmad. Det er de også, men de kan også sagtens tilberedes i en dyb pande på komfuret og så en tur under grillelementet i ovnen. Og med en rigtig, god, hjemmelavet grill- eller barbecuesauce.

Det er saucen der gør hele forskellen for spareribs, synes jeg. Den skal være sød og sej og karamelagtig – sådan rigtig fedtet. Kødet har selvfølgelig også betydning, det skal jo helst være saftigt og mørt.

​Hvor længe skal spareribs have i ovnen?

Forkogte spareribs skal have 5-6 minutter i ovnen på grill, for at opnå det perfekte resultat. Når halvdelen af tiden er gået, skal du vende og pendle dine spareribs med den marinade eller grillsauce, som du har forberedt på forhånd. Husk at hold et vågent øje med spareribsene, så de ikke bliver brændte og tørre.

spareribs

Opskrift på spareribs i ovn

Samlet tid: 1 time
Antal: 4 personer
Forfatter: Beate Grandahl
Denne variant er som nævnt tilberedt i ovnen, men du kan sagtens tage den med ud under åben himmel og smide den i grillen i stedet for.

Ingredienser

  • 1 kg spareribs/revelsben
  • 2 laurbærblade
  • 3 hele sorte peberkorn
  • dl vand
  • 30 g margarine
  • 130 g sukker
  • Saft af 1 citron
  • 1 spsk. worcestershiresauce
  • 2 spsk. dijonsennep
  • Salt


Sådan gør du

  • Kom spareribsene i en gryde, og hæld vand over så det dækker.
  • Bring gryden i kog, og fjern skum og urenheder efterhånden med en hulske.
  • Tilsæt laurbærblade, peberkorn og lidt salt når alt skummet er væk.
  • Kog ved svag varme i ca. 45 minutter.
  • 15 minutter før spareribsene er kogt færdig, sættes vand, margarine og sukker over at koge i en dyb pande.
  • Kog ved kraftig varme, uden låg, og rør af og til. Skrab det sukker ned som sætter sig på kanten af panden.
  • Kog massen til den bliver lysegul – det tager 10-12-13 minutter.
  • Tænd ovnen på grill.
  • Tag spareribsene op af gryden, og tør dem.
  • Tag panden af varmen, og tilsæt citronsaft, worcestershiresauce og sennep.
  • Kog nu grillsaucen ved svag varme og under omrøring i ca. 5 minutter – bliver den for tyk, så rør lidt mere vand i.
  • Vend nu de kogte spareribs i grillsaucen.
  • Læg dem på en bageplade beklædt med stanniol.
  • Grill spareribsene i ovnen i 5-6 minutter, vend når halvdelen af tiden er gået, og pensl evt. efter med den grillsauce som er dryppet af. Hold øje med spareribsene så de ikke bliver brændt.
Har du prøvet opskriften Fortæl os om resultatet

Tilbehør

Du kan for eksempel servere blandet salat, kartoffelsalat eller bagte kartofler og tomater til spareribs. Dertil kan der drikkes hvid-, rød- eller rosévin. Det må gerne være en sødmefuld vin. For eksempel The First Lady, Chardonay som er en frugtig og blød hvidvin.

Sous vide varianten – Saftigere spareribs

Det er blevet en trend at lave mad sous vide. Det er en lidt forsimplet en metode til at behandle maden, hvor du pakker kødet ind i vakuumpakker og lægger dem i vandbad typisk ved en bestemt temperatur. Derefter er det muligt, at få noget langt mere saftigt kød og i denne sammenhæng spareribs! Ifølge sous vide eksperterne fra hjemmesiden Sousvide.dk, så skal spareribs tilberedes i 48 timer ved 60 grader, hvor du følger sous vide metoden. Du kan læse Sousvide.dk’s opskrift her.

Spareribs eller revelsben

Der findes flere forskellige opfattelser af hvad spareribs er.

  1. Gammeldags ribbenssteg som skæres af brystflæsket – stegestykket – uden svær og for meget spæk. De tilberedes som ét stort stykke og skæres i skiver bagefter. Det er også det man kalder revelsben.
  2. Samme stykke kød – altså stegestykket – skåret ud inden de tilberedes. Og så kaldes de spareribs. Det er den version du får opskrift på herunder.
  3. En hel benrad skåret af svinekammen. Det er lækkert, mørt kød med en god kødfylde. De fås ofte let røgede. De kaldes i daglig tale spareribs.

Det er de tre versioner jeg kender til, om der er flere, skal jeg lade være usagt.

Andre der læste om Spareribs var også glade for mørbradgryde opskriften.

Beate Grandahl

Beate Grandahl

Beate Grandahl, uddannet kostvejleder, ihærdig forkæmper for at stoppe madspild og vild med at kaste sig over nye opskrifter i køkkenet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Andre opskrifter med svinekød

Cookie indstillinger
Annonce