Shawarma

shawarma

Shawarma opskrift

Samlet tid: 1 time 20 minutter
Antal: 4 personer
Forfatter: Beate Grandahl
Selvom du ikke har færdigpakkede shawarmaspyd eller spyd og rotisseri til din grill eller lignende udstyr, kan du sagtens lave shawarma. Den er måske ikke tilberedt efter den traditionelle metode, men den smager lige så godt.

Ingredienser

  • 1 tsk. hel spidskommen
  • ½ tsk. hel sort peber
  • ½ tsk. hel koriander
  • 3 hele nelliker
  • 1 tsk. stødt allehånde
  • ½ tsk. paprika
  • 1 knsp. stødt kanel
  • tsk. salt
  • 500 g oksetyksteg
  • fed hvidløg
  • 1 løg
  • spsk. vineddike eller lagereddike ikke balsamicoeddike
  • spsk. olivenolie


Sådan gør du

  • Rist hel spidskommen, peber, koriander og nelliker på en tør, varm pande i ½ minuts tid. Ryst panden undervejs. Lad det køle lidt af.
  • Knus de ristede krydderier i en morter, og tilsæt allehånde, paprika, kanel og salt.
  • Skær kødet i tynde, lidt lange flager, og bland det med 2/3 af krydderiblandingen. Sørg for at gnide det godt ind.
  • Pil løg og hvidløg. Skær løget i små terninger, og hak hvidløget fint.
  • Bland det krydrede kød med løg, hvidløg og eddike, og lad det trække en times tid ved køkkentemperatur.
  • Varm en støbejernsgryde eller -pande godt op, og kom olien på.
  • Tilsæt det marinerede kød, og lad det stege ved middel til høj varme, til det er gennemstegt – ca. 10 minutter. Vend rundt i det med jævne mellemrum.
  • Smag til med resten af krydderiblandingen og salt og peber.
Har du prøvet opskriften Fortæl os om resultatet

Shawarma, (döner) kebab, gyros, shashlik – kært barn mange navne. Forskellen er ikke stor, det er bare landet, der har et andet navn. Det er en tilberedningsmetode, hvor kød trædes på et spyd, hvorefter det bliver langtidsgrillet, mens det roterer – som regel – lodretstående. Når det skal serveres, skæres der flager af med en kniv, mens kødet stadig sidder på spyddet.

Den måde kan jeg ikke lave shawarma på. Det bliver lidt for besværligt og kræver lidt for specielt udstyr. Men du kan faktisk købe shawarmaspyd og rotisseri til din grill, hvis du har lyst til at eksperimentere med den (næsten) ægte vare. Tidligere – da Metro-kæden eksisterede i Danmark – kunne du købe spyd med kød på, der var lige klar til at smække i grillen. Jeg ved ikke om, man kan købe dem andre steder.

Tip I: Det er nemt at blande kød, krydderier og senere løg og eddike i en pose beregnet til fødevarer. Det gør det også nemt og hygiejnisk at gnide kødet godt ind.

Tip II: Bruger du ikke hele krydderiblandingen, kan du hælde den på et glas med tætsluttende låg eller i en pose og bruge den til tyrkisk-, arabisk- eller indisk-inspirerede gryderetter eller lignende.

Shawarma smager godt i – som på billedet – (hjemmelavet) pitabrød, burgere, durumruller/madpandekager, salater eller f.eks. på hjemmelavet pizza.

Hvad er shawarma?

Har du en rest stegt, braiseret eller kogt oksekød eller lammekød kan du hurtigt lave shawarma af det. Du bruger blot opskriften herover, men kødet behøver ikke marinere i en time, du kan bare lade det trække i en 10 minutters tid.

Derefter skal det på panden nøjagtig som beskrevet ovenfor. Det ændrer tilberedningstiden fra godt 1½ time inklusiv marineringstid til blot ½ time.

Prøv eventuelt at lave hjemmelavede pitabrød til.

Jeg kan også anbefale dig at lave Fattoush, en libanesisk salat.

Hvad er shawarma lavet af?

Shawarma er en populær gade- eller fastfoodret i Mellemøsten, og den er lavet af kød, som er marineret i en blanding af forskellige krydderier og derefter grillet på en vertikal rotisserie. Kødet kan være lam, okse, kylling eller kalkun.

Marinaden til shawarma varierer fra sted til sted, men den indeholder ofte ingredienser som hvidløg, spidskommen, koriander, paprika, gurkemeje og citronsaft eller yoghurt. Kødet marineres i blandingen i flere timer eller natten over, hvorefter det sættes på en vertikal spyd og grilles. Når kødet er færdiggrillet, skæres det i tynde skiver og serveres normalt i et fladbrød eller pita med forskelligt tilbehør som salat, tomat, løg og forskellige dressinger, som for eksempel tahindressing, hvidløgsdressing eller yoghurtdressing.

Hvad er forskellen på shawarma og kebab?

Shawarma og kebab er begge populære retter fra Mellemøsten, men der er nogle forskelle mellem dem.

Shawarma er en ret, hvor kødet er marineret i en blanding af krydderier og derefter stegt på en vertikal grill. Kødet skæres af i tynde skiver og serveres normalt i et fladbrød som en wrap med forskellige tilbehør som salat, tomat, løg og tahindressing eller yoghurtdressing. Shawarma kan laves af forskellige typer kød, herunder lam, kylling, kalv eller okse.

Kebab er et bredere begreb, der dækker en række forskellige retter, hvor kødet er grillet. Det kan være i form af små stykker kød på et spyd, som grilles og serveres med salat og brød, eller i form af en stor kebab, hvor kødet er stegt på en vertikal grill og skæres af i tynde skiver, ligesom shawarma. Kebab kan også referere til en ret, hvor kødet er hakket og formet som en pølse, som derefter grilles.

Sammenfattende er shawarma en specifik type kebab, hvor kødet er marineret, stegt på en vertikal grill og serveres i et fladbrød som en wrap. Kebab er et bredere begreb, der dækker en række forskellige grillet kødretter.

Beate Grandahl

Beate Grandahl

Beate Grandahl, uddannet kostvejleder, ihærdig forkæmper for at stoppe madspild og vild med at kaste sig over nye opskrifter i køkkenet.

2 reaktioner

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Se også disse opskrifter

Cookie indstillinger
Annonce