Nemme Sarah Bernhardt kager

sarah bernhardt

Sarah Bernhardt kager – opskrift

Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 4 timer 30 minutter
Samlet tid: 4 timer 40 minutter
Ret: Dessert, kaffe, Kage
Køkken: Fransk
Antal: 15 kager
Kalorier: 62kcal
Forfatter: Beate Grandahl
Du kan nok regne ud at chokolade med chokolade på kan gå hen og blive en sød – om end lækker – affære, derfor behøver kagerne heller ikke at være ret store. Det tager lidt tid at lave, fordi de skal stivne, og stivne, og stivne – ja, flere gange. Men det er til gengældt nemt at lave den lille, søde himmerigsmundfuld.

Ingredienser

Sådan gør du

  • Bring fløden i kog.
  • Bræk imens 40 g af chokoladen i mindre stykker.
  • Kom den knækkede chokolade i fløden, og lad den smelte under omrøring.
  • Lad det hele simre ved svag varme i ca. 5 minutter.
  • Tag gryden af varmen, og sæt cremen i køleskabet tildækket, til den stiver – det tager ca. 3 timer til denne portion.
  • Pisk cremen op, og fordel den på den flade side af makronerne, så den går op i en top.
  • Sæt kagerne koldt igen i nogle timer – eller i hvert fald en time – til cremen har sat sig.
  • Smelt resten af chokoladen over vandbad, og pensl eller smør den på chokoladecremen.
  • Stil igen kagerne koldt, til de skal spises – gerne til næste dag.
  • Sarah Bernhardt kager serveres kolde.

Noter

Tip 1: Laver du en større portion, tager det længere tid for cremen at stivne. Hvis du vil undgå det, så del den op i to portioner, inden du sætter den på køl.
Tip 2: Du kan også smøre kagerne med smeltet, lys mælkechokolade, eller du kan lave chokoladecremen med lys mælkechokolade, og stadig overtrække med mørk chokolade.
Tip 3: Har du mikrobølgeovn, kan du smelte chokoladen i den, men husk, at den ikke må blive for varm – aldrig over 34° C – for så bliver den grå og kedelig, og får heller ikke det dér lækre ”knæk”.
Tip 4: Opbevar kagerne i køleskabet, hvis de ikke skal spises med det samme. Jeg har hørt, at de faktisk kan fryses og tages op ½ time før, de skal serveres, men jeg har ikke prøvet.
Skal der en lille én til, når kagerne skal spises, så prøv med en Ruby Port eller en Tawny Port.

Nutrition

Kalorier: 62kcal | Kulhydrat: 5g | Protein: 1g | Fedt: 5g | Mættet fedt: 3g | Flerumættet fedtsyre: 1g | Enkeltumættet fedtsyre: 1g | Kolesterol: 8mg | Natrium: 3mg | Kalium: 29mg | Fiber: 1g | Sukker: 4g | Vitamin C: 1mg | Calcium: 6mg | Jern: 1mg
Har du prøvet opskriften Fortæl os om resultatet

Beates opskrift på nemme Sarah Bernhardt kager

Sarah Bernhardt kager er trods sit franskklingende navn pæredansk. Men de er opkaldt efter en franskmand. Nemlig den franske skuespillerinde af samme navn. Kagerne blev ”opfundet” i forbindelse med hendes præsentation af hendes erindringer i København i 1911.

Kagen består af en makronbund med chokoladecreme eller -mousse overtrukket med mørk chokolade. Chokolade med chokolade på. Herligt!

Har du aldrig smagt Sarah Bernhardt kager, så skal du altså unde dig selv at gøre det. Det bliver ikke sidste gang. Og serverer du dem til dine gæster, vil du høre et stille suk og et nydelsesfuldt uuuhmm gå igennem stuen, når de tager den første bid.

Sidst opdateret: 29. november 2023
Picture of Beate Grandahl

Beate Grandahl

Beate Grandahl, uddannet kostvejleder, ihærdig forkæmper for at stoppe madspild og vild med at kaste sig over nye opskrifter i køkkenet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Se også disse opskrifter