Langtidsstegt flæskesteg

Langtidsstegt flæskesteg

Langtidsstegt flæskesteg i ovn

Forb. tid: 5 minutter
Tilb. tid: 7 timer 15 minutter
Samlet tid: 7 timer 20 minutter
Antal: 6 personer
Kalorier: 300kcal
Forfatter: Beate Grandahl
”Den passer sig selv” har du sikkert hørt, når din nabo, svoger eller veninde skal ”forsvare” langtidsstegning af flæskestegen. Og jo, det gør den da til dels, men jeg holder altid øje med den alligevel og tjekker temperaturen. For som nævnt er to stege ikke ens, og en tør flæskesteg er ingen fryd for ganen. Til gengæld vil jeg gerne ”forsvare” langtidsstegning med, at kødet bliver mere saftigt (tror jeg), og duften breder sig i hele huset og skaber stemning og appetit (ved jeg).

Ingredienser

Sådan gør du

  • Rids sværen, hvis det ikke er gjort, tjek da i stedet, om den er ridset dybt nok. Sørg for at skære helt igennem, men uden at skære ned i kødet.
  • Drys stegen med salt og peber, og læg den på en rist over en bradepande.
  • Stik evt. laurbærblade og nelliker ned mellem nogle af sværene.
  • Sæt evt. et stegetermometer i stegen, hvis du har et, der kan tåle at gå med i ovnen.
  • Hæld lidt vand i bradepanden, og sæt bradepande med rist og steg i den kolde ovn, og tænd den på 90° C – varmluft eller på ovnens langtidsstegningsprogram.
  • Tjek temperaturen undervejs eller som det mindste, når halvdelen af tiden er gået. Skru op eller ned for varmen, hvis nødvendigt, så det passer med, at stegen er færdig efter i alt 7 timer i ovnen. Kernetemperaturen skal være 65-68° – ikke mere, så bliver kødet tørt.
  • Er sværen ikke sprød, så tænd for grillen, og skru op på 220-225° C. Hold øje med sværen, at den ikke bliver sort, men bare boblende sprød.
  • Tag stegen ud af ovnen, og lad den hvile i et kvarters tid, før den skæres i skiver og serveres med kogte og brunede kartofler, rødkålssalat samt brun sovs eller andet tilbehør.

Noter

Tip I: Er flæskestegen skæv, så ”klods den op” med sammenkrøllet stanniol eller bagepapir.
Tip II: Du kan evt. vente med at drysse sværen med salt, til stegen har stået i ovnen i et par timer. Så er sværene på grund af varmen skilt fra hinanden, og så er det nemmere at få saltet godt ned imellem dem.

Nutrition

Kalorier: 300kcal | Protein: 52g | Fedt: 9g | Mættet fedt: 3g | Flerumættet fedtsyre: 1g | Enkeltumættet fedtsyre: 3g | Transfedtsyre: 1g | Kolesterol: 163mg | Natrium: 130mg | Kalium: 983mg | Calcium: 15mg | Jern: 2mg
Har du prøvet opskriften Fortæl os om resultatet

Lidt om vores opskrift på langtidsstegt flæskesteg

Langtidsstegt flæskesteg. Det er blevet trendy med alt fra langtidsstegt kylling til langtidsstegt lammekølle og altså også langtidsstegt flæskesteg. Det giver som regel et saftigere resultat, hvis du da ikke steger ved for høj varme og for længe.

Jeg har prøvet at få en langtidsstegt and til jul, som stort set ikke var andet end skind og ben. Til gengæld blev der en god sovs, for al fedt, saft og kraft var smeltet af det stakkels skrog. Så altså pas på med varmen og tiden.

Selvom du har en opskrift at gå frem efter, kan du ikke 100 % regnet med varmegrader og stegetid, for ikke to ovne er ens, og heller ikke to flæskestege for den sags skyld. For selvom de vejer det sammen, kan højden godt variere.

Andre opskrifter med flæskesteg

Hvis denne opskrift bliver for tidskrævende så kan du også prøve en traditionel opskrift på flæskesteg og hvis der er rester til overs så tag et kig på opskriften til flæskestegssandwich her.

Picture of Beate Grandahl

Beate Grandahl

Beate Grandahl, uddannet kostvejleder, ihærdig forkæmper for at stoppe madspild og vild med at kaste sig over nye opskrifter i køkkenet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Andre opskrifter med svinekød