Halloween mad

Halloween mad – Der er to ting, der kan karakterisere Halloween mad: Enten er det uhyggeligt mad, der skal skræmme folk eller (værre endnu) smage underligt. Elller eller også er det retter med græskar. Det er de to ting, der kendetegner Halloween mad, og hvis begge kriterier er opfyldt, så har du nået en harmonisk uhyggelighed. Her på siden finder du vores opskrifter med Halloween mad!

halloween mad

Halloween har rødder tilbage fra omkring år 0. Kelterne fejrede de døde med bål og udklædninger, som druider faciliterede. Romerne, som erobrede de fleste af de keltiske områder, overtog nogle af disse traditioner, og der kom en blanding af keltiske og kristne traditioner. Kirken forsøgte at erstatte de keltiske fester med en katolsk tradition, som de kaldte all hallowmas på old engelsk – som kan oversattes til alle helgens dag. Det med dagen var ikke helt populært, så det blev hurtigt et aften projekt. Det vil sige det blev til All Hallow Eve – der senere blev til det lidt nemmere tilgængelige Halloween! Og det er dagen før Alle Helgens Dag.

Her kommer først en liste med Halloweenagtige opskrifter, og i bunden finder du en hel opskrift på vampyrkager!

Græskarkage – Det smager ret lækkert og så er det meget halloweenagtig. Det er en kombination af græskar og sødt. Det er nok ikke det smarteste at give børn med, når de skal trick og treater men som del af en fest med halloween tema, så er græskarkage næsten det mest ideelle halloween mad.

græskarkage

Græskarsuppe – Hos vores den mindste dreng, så er græskarsuppe favoritsuppen. En græskarsuppe passer rigtig godt til halloween af særligt to grunde. Græskar er halloweens store symbol, og supper passer perfekt til efterårets mørke og kolde aftener!

Se vores opskrift på græskarsuppe ved at klikke på indledende link.

græskarsuppe

Græskartærte – Du kender den måske bedre som pumpkin pie og græskartærte er en ægte amerikansk madtradition. I Danmark bliver den ofte spist og pyntet i forbindelse med halloween, men i USA er den faktisk mere anvendt i forbindelse med Thanksgiving.

Det ændrer ikke på, det er en god tradition, som for danskere er god at bruge i forbindelse med halloween.

Græskartærte

Marengs – Det er nok ikke det de fleste forbinder med Halloween, men de her marengs er klædt ud som spøgelser og vildt cool.

Du kan se de her marengs her og finde opskriften på marengs ved at klikke på indledende link.

marengs

Vampyrkager – Halloween er over os. Det betyder monstre og søde sager. Her får du opskriften på de nemmeste mest uhyggelige vampyrkager.

Har du planlagt en Halloween fest for vennerne eller familien? Så er de her vampyrkager mega sjove til at pifte festen lidt op med. Det tager ikke lang tid at lave dem, så hvis du føler dig på bar bund med hensyn til dessert, så har vi løsningen her!

Smager de supergodt? Vi foretrækker at servere dem for børnene, da de ikke helt rammer vores (voksne) smagsløg. Børnene synes til gengæld, at de er toplækre.

vampyrkager

Det skal du bruge til vampyrkager

  • 1 pk havrekager med chokolade på
  • Mini skumfiduser (vi bruger Chamallows Minis)
  • 1 ps mandel splitter
  • Rød frugtfarve
  • Flormelis

Sådan laver du vampyrkager

  1. Først halverer du havrekagerne
  2. Derefter rører du frugtfarve og flormelis sammen til en rød glasur.
  3. Smør den glasur på den ene havrekagehalvdel. Smør det på siden med chokolade.
  4. Sæt derefter skumfiduser på.
  5. Påfør mandel splitter
  6. Smør glasur på anden halvde af havrekagen, og placer den med chokoladen nedaf ovenpå skumfiduserne.

Voila – Nu har du lavet den første vampyrkage. Herefter gentager du processen, indtil du har nok vampyrkager!

Nedenfor kan du se en video af processen.

Videoopskrift med vampyrkager

Disse kager er særligt velegnede til Halloween, og nogle der med stor succes kan laves sammen med børn. Andre kager som også er rigtig gode med børn er dadelkugler og havregrynskugler. En anden dessert du kan lave til din Halloween fest kunne være denne lækre græskarkage hvis du nu har rigtig meget græskarkød tilbage efter at have skåret dine græskar ud.

Mere Halloween mad

Halloween mad er en lidt speciel kategori, og vi vil gerne blive ved med at komme med flere opskrifter her. Hvis du har en Halloween opskrift med eget billede, så send den gerne til [email protected] .

Du kan læse mere om Halloweens historie her!