Kaiserschmarrn

Kaiserschmarrn er en populær østrigsk og sydtysk dessert. En rigtig herreret. Egentlig er det ”bare” tykke, luftige, iturevne pandekager med flormelis og marmelade eller kompot til. Men det gør ikke desserten dårlig – tværtimod – for hvem elsker ikke pandekager.

Du kan også servere is til – det er ikke traditionelt, dér hvor retten kommer fra, men du kan faktisk i Østrig få den serveret med vaniljesauce. Men is er nu også et rigtig godt valg. Det giver lidt friskhed til desserten.

Opskrift på kaiserschmarrn

kaiserschmarrn

Kaiserschmarrn – opskrift

Samlet tid: 40 minutter
Antal: 4 personer
Forfatter: Beate Grandahl
Jeg har også – her i Danmark – fået serveret kaiserschmarrn med rosiner, der først havde ligget og suget en masse rom i sig. Jeg har læst, at det får man også i nogle områder i hjemlandet, men har ikke kunnet finde ud af om de er druknet i rom først. Men i denne variant er der ingen romrosiner. Denne opskrift er mere børnevenlig.

Ingredienser

  • 4 æg
  • 1 stang vanilje
  • 5 spsk. sukker
  • 1 knsp. salt
  • 4 dl mælk
  • 100 g hvedemel
  • Skal af ½ økologisk citron
  • Smør til stegning
  • Flormelis og marmelade/kompot til servering … eller is

Sådan gør du

  • Del æggene – blommer for sig og hvider for sig.
  • Skrab vaniljekornene ud af vaniljestangen, og tilsæt dem sammen med sukker og salt til æggeblommerne. Pisk, så det bliver lyst.
  • Rør mælk og citronskal i, sigt melet i, og pisk, til det bliver en ensartet dej.
  • Pisk æggehviderne stive, og vend dem forsigtigt i dejen – pas på ikke at slå luften ud af dem igen.
  • Smelt smør på en pande, og steg tykke – 1-1½ cm tykkelse – pandekager.
  • Skær pandekagen i mindre stykker, og drys med flormelis.
Har du prøvet opskriften Fortæl os om resultatet

Kaiserschmarrn skal helst serveres lune lige med det samme. De spises med gaffel og evt. en ske.

Du kan godt fryse kasiserschmarrn, men de er absolut bedst, når de er nylavede. Efter en tur i fryseren eller køleskabet mister de noget af deres luftighed.

På billedet har jeg serveret abrikosmarmelade til, men det kunne også sagtens være marmelade eller kompot af svesker, æbler eller kirsebær.

Tip: Smelt den mængde smør, du skal bruge, inden du går i gang med pandekagerne. Hæld det på en lille kande, så du kan hælde lidt smeltet smør på panden mellem hver pandekage. Det sparer tid, fordi du ikke skal stå og vente på, at smørret smelter hver gang en ny pandekage skal på panden. Det reducerer også stegeos.

Du kan se en videoopskrift her på retten, der minder meget om opskriften på denne side:

Alternativt så tag et kig på opskrifte på helt klassiske Rasmus Klump pandekager her

Sidst opdateret: 27. marts 2024
Picture of Beate Grandahl

Beate Grandahl

Beate Grandahl, uddannet kostvejleder, ihærdig forkæmper for at stoppe madspild og vild med at kaste sig over nye opskrifter i køkkenet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Se også disse opskrifter