Iskaffe

Har du nogensinde smagt iskaffe? Man bliver lidt afhængig af det ikke? Især når solen rigtig bager ned, og det er for tidligt til rosévin. Ligesom du kan købe iste færdiglavet for ca. 3,50 pr. liter, kan du også købe iskaffe – for ca. 53,50 pr. liter … Derfor skal du lave det selv.

Ud over prisen er der selvfølgelig også smagen. Der skal kondenseret mælk i, og alt med kondenseret mælk, smager bare bedre. Og det er heldigvis blevet meget nemmere at få fingrene i end for nogle år tilbage. Skulle det alligevel knibe, eller vil du spare endnu flere penge, kan du lave kondenseret mælk selv.

Iskaffe – opskrift

Iskaffe

Iskaffe – opskrift

Forb. tid: 10 minutter
Samlet tid: 10 minutter
Ret: kaffe
Køkken: Amerikansk
Keyword: iskaffe
Antal: 1 glas
Kalorier: 53kcal
Forfatter: Beate Grandahl
Det, der tager længst tid ved denne opskrift, er at få afkølet kaffen. Du kan selvfølgelig lave koldbrygget kaffe, men det tager altså endnu længere tid. Det kan du se mere om efter opskriften her.

Ingredienser

  • 1 dl stærk kaffe – jo stærkere den er, jo mere kaffesmag i drikken
  • 6-8 isterninger
  • 1 dl mælk – let- eller sødmælk synes jeg, giver bedst resultat
  • 3 spsk. kondenseret mælk – resten kan du bruge til f.eks. hjemmelavede karameller

Sådan gør du

  • Bryg kaffen – jeg plejer at bruge dobbelt op på bønner af min almindelige dosering – og lad den køle helt af.
  • Hæld isterningerne i et højt glas.
  • Tilsæt mælk og kondenseret mælk, og rør det grundigt sammen.
  • Tilsæt den kolde kaffe, rør igen, og den kolde kaffe er klar til at blive nydt.

Nutrition

Kalorier: 53kcal | Kulhydrat: 7g | Protein: 4g | Fedt: 1g | Mættet fedt: 1g | Kolesterol: 6mg | Natrium: 54mg | Kalium: 199mg | Sukker: 7g | Calcium: 125mg
Har du prøvet opskriften Fortæl os om resultatet
Iskaffe

Iskaffe med kanel

Forb. tid: 10 minutter
Ret: kaffe
Køkken: Amerikansk
Keyword: iskaffe, kaffe
Kalorier: 213kcal
Forfatter: Beate Grandahl
Skal der lidt ekstra smag i kaffen, kan du krydre den med en kanelstang. Denne variant smager også godt som en afslutning på en god middag.

Ingredienser

  • 1 dl mælk
  • ½ dl kondenseret mælk
  • 1 lille stykke kanel
  • ½ spsk. instant kaffe granulatkaffe
  • Isterninger

Sådan gør du

  • Kom mælk, kondenseret mælk og kanelstang i en gryde, og lun langsomt op til lige under kogepunktet.
  • Tag gryden af varmen, og kom instant kaffe i, mens du rører.
  • Sæt kaffen på køl, og lad den køle helt af.
  • Nydes helt kold med masser af isterninger.

Nutrition

Kalorier: 213kcal | Kulhydrat: 35g | Protein: 8g | Fedt: 5g | Mættet fedt: 3g | Kolesterol: 22mg | Natrium: 108mg | Kalium: 336mg | Fiber: 2g | Sukker: 32g | Vitamin C: 1mg | Calcium: 302mg | Jern: 1mg
Har du prøvet opskriften Fortæl os om resultatet

Som tidligere nævnt, kan du også bruge koldbrygget kaffe. Men det sparer ikke tid. For koldbrygget kaffe skal trække/afkøle i minimum 16 timer.

Du skal bruge 70-90 g malede kaffebønner pr. liter vand, og så skal du have fat i stempelkanden, som skal være absolut ren og fri for gamle kafferester.

Tilberedningsmetode

  1. Kom de malede kaffebønner i stempelkanden, og hæld frisktappet, koldt vand over.
  2. Sæt låget på, men uden at presse stemplet i bund.
  3. Sæt kaffen køligt i minimum 16 timer og maksimum 48 timer.
  4. Tryk stemplet i bund, og lav din iskaffe, som beskrevet i opskriften uden kanel.

Koldbrygget kaffe indeholder ikke bitterstoffer, som varm kaffe gør. Den får derfor en mere frisk og aromafyldt smag helt uden den bitre eftersmag, du oplever, når du ellers drikker kold (afkølet) kaffe.

Derforuden giver koldbrygget kaffe dig et energiboost, på grund af at det høje indhold af koffein. Koldbrygget kaffe indeholder 2,5 gang så meget koffein som varm kaffe, og 2,3 gange så meget som en Red Bull.

Forberedelsestid: 10 minutter

Tilberedningstid: 0

Sidst opdateret: 24. august 2023
Picture of Beate Grandahl

Beate Grandahl

Beate Grandahl, uddannet kostvejleder, ihærdig forkæmper for at stoppe madspild og vild med at kaste sig over nye opskrifter i køkkenet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Se også disse opskrifter