Hurom HU 702 – Anmeldelse

Hurom HU 702 er en saftpresser, der kører meget få omgange i minuttet – hvilket giver en god saft med en kraftig smag. Maskinen er nem at indstille, så du får den mængde frugtkød med, du ønsker.

Hurom HU 702

Når du skal lave god saft, handler det om at have en maskine, der ikke arbejder for hurtigt. Hvis en saftpresser arbejder hurtigt, bliver den varm. Det gør saften varm, så kan den ikke holde sig så længe. Samtidig gør en hurtig maskine, at du ikke får al saften ud af frugter og grøntsager.

GRATIS FRAGT
Hurom LS Hurom H100 Slowjuicer
Én daglig juiceHurom H100 er hvad vi vil kalde en Ego slowjuicer, da maskinen er designet til at lave et par glas slowjuice ad gangen. Rengøring tager ét minut, og der er endda minimalt med pulprester i håndvasken efter rengøring. Maskinen skal rengøres e
Pris fra 3.293

De problemer kommer du ikke til at få med en Hurom HU 702 saftpresser. Den kører 40 omgange i minuttet. Du skal derfor ikke gå i gang med at lave friskpresset juice på en travl morgen. Til gengæld laver den juice af en rigtig god kvalitet. Når du presser frugter og grøntsager langsomt, bevarer du nemlig flest muligt næringsstoffer og enzymer. Et glas langsomt presset saft er derfor en god måde at få nogle ekstra vitaminer hver dag.

Hurom HU 702 laver juice, som du kan lide det

Med til en Hurom HU 702 hører to filtre, et groft og et fint. Med det grove filter får du mere frugtkød med i juicen, med det fine filter får du mindre. På hanen, hvor saften kommer ud, har du også mulighed for at indstille den, så der kommer mere eller mindre frugtkød med. Du kan dermed få friskpresset frugt og grønt med lige præcis de mængder af frugtkød, som du kan lide.

Flot design og nem at bruge

Hurom HU 702 er lavet i en kraftig plastik. Det er ikke lige et materiale, der skriger til himlen om, at det er god kvalitet. I dette tilfælde skal du dog ikke skue hunden på hårene. Saftpresseren har nemlig en rigtig god motor, hvilket gør, at du virkelig får presset al saften ud af frugter og grøntsager. For eksempel kan den lave et kilo æbler om til 800 ml saft, mens et kilo gulerødder bliver til 500 ml.

Saftpresseren er nem at samle og nem at bruge. Du putter frugten i foroven og skal selvfølgelig huske at sætte de to kander til saft og frugtkød under de respektive haner. Et lille minus ved maskinen er, at hullet til at putte frugt og grønt ned i ikke er så stort. Det kræver derfor, at du skærer dem i mindre stykker, inden du kommer dem i.

Rengøring bliver gjort nem med ekstra reservedele

For de fleste er rengøring den kedelige del af at være i køkkenet. Det gælder også, når du skal rengøre Hurom HU 702. Det tager noget tid at rense det findelte frugtkød ud af sien. Heldigvis medfølger der både en rengøringsbørste til sien og et stativ, sien kan hænge til tørre på efterfølgende.

Et lille tip er, at det bliver meget nemmere at gøre Hurom HU 702 ren, hvis du gør den ren med det samme. Hvis frugtkødet får lov at tørre ind, bliver det en del sværere.

GRATIS FRAGT
Hurom LS Hurom H100 Slowjuicer
Én daglig juiceHurom H100 er hvad vi vil kalde en Ego slowjuicer, da maskinen er designet til at lave et par glas slowjuice ad gangen. Rengøring tager ét minut, og der er endda minimalt med pulprester i håndvasken efter rengøring. Maskinen skal rengøres e
Pris fra 3.293
Picture of Benny Grandahl

Benny Grandahl

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Andre anmeldelser fra HurtigMums