Gnocchi

gnocchi

Gnocchi – opskrift

Samlet tid: 55 minutter
Antal: 4 personer
Forfatter: Beate Grandahl
Som med mange andre italienske specialiteter findes der lige så mange variationer af gnocchi, som der findes regioner i Italien og italienske husmødre. Gnocchi stammer helt tilbage fra romertiden, og dengang indeholdt den ikke kartofler, men blev lavet af en grødlignende dej. Varianten med kartofler kom først efter, at kartoflen havde fundet vej til Europa. Og nu er den kommet for at blive.

Ingredienser

Sådan gør du

  • Sådan laver du gnocchi
  • Skræl kartoflerne, og kog dem møre i så meget vand, at det lige dækker. Du kan også koge dem med skræl på og pille dem efter kogning.
  • Lad kartoflerne køle af, og mos dem.
  • Ælt kartoffelmos, mel, parmesan og æg sammen til en ensartet, smidig dej, og lad den hvile ½ time.
  • Sæt en stor gryde let saltet vand over at koge.
  • Rul dejen til fingertykke pølser, skær pølserne ud i stykker på 2-3 cm, og giv hvert stykke et tryk med en gaffel.
  • Kog gnocchi – evt. ad flere omgangen – i 3-4 minutter. De kommer op til overfladen, når de er færdige. Lad dem dryppe af i et dørslag.
Har du prøvet opskriften Fortæl os om resultatet

Beates gnocchi opskrift

Gnocchi er af italiensk oprindelse. Det er en sådan lidt pastaagtig ting – både fremstillingsmetoden, hvor man koger dem i saltet vand – og dejen. Dog er der kartoffelmos i dem, det finder du normalt ikke i pasta ellers.

Hvad er gnocchi

Ordet ’gnocchi’ skulle angiveligt komme af det italienske ’nocchio’, som betyder en knude i et træ eller ’nocca’, som betyder kno. Og det hentyder jo nok til udseendet, som med en vis portion fantasi kan minde om enten en knude i et træ eller en kno.

Gnocchi serveres – ligesom pasta – ved at blive vendt i en sovs eller få den hældt over. Et godt valg er den napolitanske marinara sauce eller en mere traditionel tomatsovs. Men her på billedet er de serveret med basilikumpesto og lidt ekstra god olivenolie.

Tip: Har du kogte kartofler tilovers fra aftensmaden i går, så kan du sagtens bruge dem. Så sparer du også tiden med at koge kartofler, hvilket unægtelig gør gnocchi til endnu mere hurtig-mums!

Picture of Beate Grandahl

Beate Grandahl

Beate Grandahl, uddannet kostvejleder, ihærdig forkæmper for at stoppe madspild og vild med at kaste sig over nye opskrifter i køkkenet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Se også disse opskrifter