Forårsruller – Sammen med hasselbackkartofler, grillkyllinger, friturestegt Camembert, Rubinsteinkage og fastfood dukker også forårsruller op på menuen i de danske hjem – for de ligger godt i maven (siger reklamen).
Ligesom så meget andet disse år, køber vi dem frosne. Smider dem på panden eller i ovnen, til de er varme, og så er der serveret. Nemt og hurtigt. Man kan stadig få dem frosne, men man kan også lave dem selv.
Forårsruller er en østasiatisk ret, som består af kød eller fisk og grøntsager – eller grøntsager alene – pakket ind i en tynd dej. Navnet kommer af, at kineserne ynder at servere den til deres forårsfest.
Hjemmelavede forårsruller – opskrift
Ingen anmeldelser
Forb. tid: 45 minutter minutter
Tilb. tid: 15 minutter minutter
Samlet tid: 1 time time
Ret: aftensmad, Forret, Frokost, Hovedret
(skærm slukker ikke)
Servings: 12 stykker
Calories: 122kcal
Author: Beate Grandahl
Du kan enten lave dejen selv, eller du kan købe en færdig dej, f.eks. filodej som i denne opskrift. Det er naturligvis hurtigere at købe dejen end at lave den selv. Filodej kan købes i velassorterede dagligvarebutikker.
Forårsruller er en fantastisk resteret, da du kan bruge rester af tilberedt kød, fjerkræ og fisk, og du kan bruge rester af grøntsager.
Ingredienser
Sådan gør du
- Skær fjerkræ/fisk/kød i strimler.
- Skræl, vask, hak og snit grøntsagerne – undtagen hvidløgsfeddene som skal forblive hele, men dog pillede.
- Svits grøntsagerne hver for sig i lidt olie.
- Smag til med soja, karry, salt og peber – pas på med saltet, da sojaen også salter.
- Tilsæt hvidløg – pres det evt. lidt med hånden, så der kan komme lidt saft ud – og ingefær, når kålen steges.
- Tænd ovnen på 200° C.
- Tag filodejen ud af pakken – dette skal du først gøre, lige inden du skal bruge dem, da de let bliver tørre og dermed svære at arbejde med – dæk den dej, du ikke skal bruge med et fugtigt, rent viskestykke.
- Del hvert stykke filodej i fire stykker.
- Pensl med lidt smeltet smør.
- Læg lidt af hver grøntsag og kød – du kan også blande det hele sammen, hvis du hellere vil det – i den ene ende, midt på (ca. 1½ spsk. i alt).
- Læg først den ene side så den anden side ind over fyldet.
- Rul nu fyldet rundt ned mod den anden ende, til der ikke er mere dej.
- Læg forårsrullen på en bageplade beklædt med bagepapir med lukningen nedad.
- Fortsæt således med de næste 11 forårsruller.
- Pensl forårsrullerne med det sidste smeltede smør.
- Sæt forårsrullerne i ovnen i ca. 15 minutter, til de er gyldne.
Noter
Er der ”fyld” til overs, kan du sagtens spise det til forårsrullerne, og ellers kan du servere med kogte ris og/eller en salat.
Forårsrullerne skæres op på langs, og karry og soja efter smag kommes i rillen. Er du mere til den friske vare, så prøv i stedet med vietnamesiske forårsruller.
Nutrition
Kalorier: 122kcal | Kulhydrat: 19g | Protein: 10g | Fedt: 1g | Mættet fedt: 1g | Flerumættet fedtsyre: 1g | Enkeltumættet fedtsyre: 1g | Kolesterol: 17mg | Natrium: 44mg | Kalium: 343mg | Fiber: 3g | Sukker: 4g | Vitamin C: 32mg | Calcium: 44mg | Jern: 1mg
Se evt. hvordan andre har lavet forårsruller.