Har du nogensinde selv bagt flutes? Hvis ikke, så skal du prøve. Det er så nemt i forhold til, hvad du får for dine (små) anstrengelser. De smager nemlig helt anderledes og med en meget mere lækker konsistens, end dem du køber på frost eller i pose i supermarkedets brødafdeling.
Når du bager selv, ved du også nogenlunde, hvad der er i dit bagværk. Selvfølgelig skal du ikke ud at høste og male korn eller at malke koen, men i forhold til tilsætningsstoffer af forskellig slags, som du jo ikke selv kommer i dit brød.
Men ud over, at du ved, hvad der er i, kan du også selv bestemme, hvad der skal i og på – altså hvilken slags mel, kerner frø osv.
Opskrift på flutes
Flutes – opskrift
Ingen anmeldelser
Forb. tid: 1 time time 15 minutter minutter
Tilb. tid: 10 minutter minutter
Samlet tid: 1 time time 25 minutter minutter
Ret: Brød, Tilbehør
(skærm slukker ikke)
Servings: 4 mellem-store flutes
Calories: 250kcal
Author: Beate Grandahl
I denne opskrift har jeg blandet hvede- og sigtemel. Det giver et lidt grovere flute, end hvis du kun bruger hvedemel. Ovenpå har jeg drysset henholdsvis flagesalt og birkes. Men her kan du variere i det uendelige – kommen, græskarkerner, sesamfrø … alt muligt.
Flutene er ikke store som de lange, franske flute, men de er heller ikke små som kuvertflute. De er sådan lidt midt imellem.
Ingredienser
- 1½ dl mælk
- 12½ g gær
- 1½ spsk. olivenolie
- ½ tsk. salt
- 75 g sigtemel
- 150 g hvedemel
- 1 æg
- Drys – f.eks. flagesalt og birkes
Sådan gør du
- Lun mælken, smuldr gæren i den, og rør, til gæren er helt opløst.
- Tilsæt olie, sigtemel og ca. halvdelen af hvedemelet samt salt i væsken, og ælt, til du har en ensartet masse – du kan også lade røremaskinen gøre arbejdet for dig.
- Tilsæt nu så meget af det resterende hvedemel som nødvendigt, for at dejen bliver smidig uden at klistre.
- Lad dejen hæve tildækket i ca. ½ time ved stuetemperatur.
- Slå i dejen ned med et par knytnæver, og del den i 4 lige store dele – eller færre, hvis du vil have større flutes og flere, hvis du vil have mindre flutes.
- Form nu flutes af de 4 dejklumper, og sæt dem på en bageplade med bagepapir, og lad dem hæve tildækket i endnu en halv times tid ved stuetemperatur.
- Tænd ovnen på 220° C.
- Pensl flutene med sammenpisket æg, og drys med salt, birkes eller noget helt tredje.
- Skær to dybe, skrå snit i hvert flute med en skarp kniv.
- Sæt flutene i ovnen i ca. 10 minutter, til de er gennembagt. Tiden kan variere, hvis du har lavet større eller mindre flutes.
- Flutene får en sprød skorpe og en blød krumme, lige når de kommer ud af ovnen. Gemmer du dem til dagen efter er de stadig lækre, men skorpen bliver lidt sejere. Det samme sker efter frysning og optøning.
Noter
Tip: 12½ g gær svarer til ¼ pakke. Skær diagonalt fra hjørne til hjørne – først den ene vej, så den anden vej, så har du 4 lige store stykker gær af 12½ g.
Sådan former du flutes
Du kan enten forme flutene ved at strække dejklumpen ud til en firkant og derefter rulle den stramt til en lang pølse, eller du kan trække og folde kanterne ind under flutet – ligesom når du former boller, når de skal være glatte og fine.
Du kan enten forme flutene ved at strække dejklumpen ud til en firkant og derefter rulle den stramt til en lang pølse, eller du kan trække og folde kanterne ind under flutet – ligesom når du former boller, når de skal være glatte og fine.
Nutrition
Kalorier: 250kcal | Kulhydrat: 46g | Protein: 10g | Fedt: 3g | Mættet fedt: 1g | Flerumættet fedtsyre: 1g | Enkeltumættet fedtsyre: 1g | Transfedtsyre: 1g | Kolesterol: 43mg | Natrium: 81mg | Kalium: 165mg | Fiber: 2g | Sukker: 2g | Vitamin C: 1mg | Calcium: 63mg | Jern: 3mg