Normalt forbinder vi nok lasagne med en af favoritretterne hos børn og unge. Den kan findes i supermarkedets frostboks, eller du kan lave den selv. Fyldet er kødsovs, mornaysauce, lasagneplader og ost. Men lasagne kan være meget mere end det.
Alene her på siden har vi opskrifter på:
- den ovenfor nævnte traditionelle lasagne,
- kyllingelasagne som er lidt lettere fedt- og kaloriemæssigt,
- spinatlasagne, som er endnu lettere fedt- og kaloriemæssigt, og som er vegetarisk,
- lakselasagne, som selvsagt indeholder laks og
- squashlasagne, hvor lasagnepladerne er udskiftet med squash, hvilket gør lasagnen glutenfri,
og nu får du altså også en opskrift på fiskelasagne. Det er ikke laks der er i, som i lakselasagnen, men i stedet torsk.
Opskrift på fiskelasagne
Fiskelasagne med spinat
Ingen anmeldelser
Samlet tid: 1 time time 20 minutter minutter
(skærm slukker ikke)
Servings: 4 personer
Calories: 921kcal
Author: Beate Grandahl
Ingredienser
- 2½ spsk. mel
- 2½ dl mælk
- 4½ dl grøntsagsbouillon
- 45 g smør
- ½ tsk. cayennepeber
- ½ tsk. løgpulver
- ½ tsk. tørret løvstikke
- 3 porrer
- 2 fed hvidløg
- 3 gulerødder
- 500 g torskefilet uden skind
- 300 g optøet, frossen, helbladet spinat
- 3 spsk. friskpresset citronsaft
- 1 tsk. stødt koriander
- 9 tørrede lasagneplader
- 1 dl rasp
- Salt og peber
Sådan gør du
- Start med at lave en mælkesauce ved at røre mel og 2½ spsk. af mælken sammen i en kasserolle.
- Tilsæt resten af mælken samt 2½ dl af grøntsagsbouillonen.
- Tilsæt 25 g af smørret, og bring saucen i kog under omrøring.
- Smag saucen til med cayennepeber, løgpulver, tørret løvstikke, salt og peber, og lad den simre under omrøring i ca. 5 minutter.
- Skær roden og den slatne del af toppen af porrerne. Fjern de yderste blade, og skyl porrerne grundigt.
- Skær porrerne i tynde ringe.
- Pil hvidløgsfeddene, og hak dem fint.
- Skræl gulerødderne, og skær dem i små tern.
- Skær torskefileten i strimler på ca. 2-3 mm, dryp dem med citronsaft, og drys dem med salt.
- Tænd ovnen på 200° C, konventionel ovn.
- Smelt resten af smørret (20 g) i en sauterpande – det må ikke brune.
- Kom porrer og hvidløg i, og lad det svitse i et par minutter.
- Tilsæt resten af grøntsagsbouillonen (2 dl), og lad det simre uden låg i ca. 10 minutter.
- Tilsæt gulerødder og spinat, og smag til med koriander, salt og peber.
- Byg lasagnen i et ovnfast fad med en størrelse på ca. 6 x 22 x 27 cm ved først at lægge ¼ af grøntsagsblandingen i bunden af fadet.
- Læg 1/3 af fisken, ¼ af mælkesaucen og 3 lasagneplader ovenpå.
- Fortsæt med grøntsager, fisk, sauce og lasagneplader endnu 2 gange.
- Læg til sidst grøntsagsblanding og sauce oven på det sidste lag lasagneplader.
- Drys med rasp, og sæt fadet i ovnen i ca. 35 minutter.
- Giv evt. lasagnen en tur under grillen, hvis den skal have lidt mere farve.
- Lad lasagne hvile i 10 minutter, inden du serverer den – evt. med lidt revet ost, hvis du kan lide det.
Noter
Fiskelasagne smager godt og er en god måde at få noget fisk ind i menuen en gang i mellem.
Server lasagnen med en frisk salat til, f.eks. en mangosalat eller tomatsalat.
Server lasagnen med en frisk salat til, f.eks. en mangosalat eller tomatsalat.
Nutrition
Kalorier: 921kcal | Kulhydrat: 93g | Protein: 42g | Fedt: 40g | Mættet fedt: 7g | Flerumættet fedtsyre: 1g | Enkeltumættet fedtsyre: 3g | Transfedtsyre: 1g | Kolesterol: 81mg | Natrium: 19398mg | Kalium: 1500mg | Fiber: 10g | Sukker: 19g | Vitamin C: 42mg | Calcium: 254mg | Jern: 5mg