Crock-Pot DuraCeramic 5 l – Vi tester den originale slow cooker

Crock-Pot bliver rost i høje toner af alle kokke, madskribenter og andre kendere inden for madverdenen. Det er ikke uden grund. Denne køkkenmaskine ikke bare laver din mad, mens du er på job. Den gør det også godt, og så er den nem at bruge. Læs vores anmeldelse her.

En Crock-Pot tilbereder maden langsomt ved lav temperatur, og det er det, der er hele konceptet. Det betyder nemlig, at når du har sat maden over, så laver den sig selv, og du behøver ikke tænke meget mere på det, før maden er færdig. Samtidig får langtidstilberedte råvarer en helt anden mørhed, saftighed og smag, end når de får en hurtig tur på panden eller i gryden ved højere temperaturer.

Crock-Pot opskrifter

Du behøver ikke en opskrift for at bruge din Crock Pot. Du kan bare komme de ting i gryden, som du kan lide. Men til at starte med kan det være en god idé med en opskrift, indtil du har lært temperaturer og tider at kende.

Her får du et eksempel på, hvordan vi slow-cooker en bornholmsk landgris:

Alt i én gryde

Det er nemt at bruge at Crock-Pot DuraCeramic. Det er en alt i en gryde-løsning – eller det kan det i hvert fald være. Du forbereder råvarerne som altid – skræller og skærer. Er der noget, der skal have lidt stegeskorpe, svitser du det af. Enten på en pande eller i gryden (indsatsen) fra Crock-Pot’en. Den kan tåle at komme på komfuret også.

Så kommer du alle ingredienser i gryden, lægger låg på, og indstiller temperatur og timer.

Så kan du tage på job, og når du kommer hjem, er maden færdig. Eller du kan komme fløde, ris eller andet og koge videre på retten.

Nem betjening

For at komme i gang skal du blot tilslutte din Crock-Pot til strøm og indstille den.

Der er tre temperaturer at vælge imellem. En høj og en lav og én, hvor den holder maden varm. Du kan sagtens starte på høj eller lav og senere skrue op eller ned. Men funktionen til at holde varm med, giver ikke varme nok til, at du kan tilberede maden med den – den holder kun maden varm, intet andet.

Bruger du timer, vil slow cookeren automatisk gå over på kun at holde maden varm. Men du kan også selv vælge denne indstilling, hvis du synes, at din mad har fået nok før det er blevet spisetid. Det er også en praktisk feature, hvis gæsterne er sent på den.

Tilberedningstimeren kan indstilles i halvtimes intervaller fra 30 minutter til 20 timer og tæller ned med et minut ad gangen.

Der er fire knapper – temperaturindstilling, varmeindstilling, timer og sluk.

Crock-Pot DuraCeramic består af tre dele

Slow cookeren består af tre dele

  • Et varmeelement
  • En gryde
  • Et låg

Varmeelementet har form som en gryde med to håndtag, og foran er den så udstyret med et betjeningspanel.

Inde i varmeelementet er der plads til gryden. Den har en belægning af DuraCeramic, der gør, at

  • tilberedningen bliver hurtigere
  • du kan bruge gryden på komfuret, uanset varmekilde samt i ovnen
  • den er nem at rengøre
  • den tåler slag og stød

Gryden kan indeholde 5 liter, hvilket er nok til mad til 5-6 personer. Er I en mindre familie, bør du kigge efter en Crock-Pot med en mindre kapacitet, da gryden skal være fyldt ½-¾ op for at tilberede maden ensartet.

Låget har ventil og er gennemsigtigt, så du kan følge med i tilberedningen uden at tage låget af. Det er nemlig en rigtig dårlig idé at tage låget af under tilberedningen, da temperaturen daler hurtigere, end den stiger igen.

Crock-Pot DuraCeramic 5 l vinder priser

I bund og grund får du en fantastiske køkkenmaskine. Den har da også vundet

  • ”Bedste køb” i en test foretaget af den britiske avis The Independent
  • ”Absolut topkvalitet” på den britiske forbrugerside which.co.uk

og på amazon.co.uk har den fået 4,7 ud af 5 stjerner af brugerne.

Kun få minusser

Ligesom andre slow cookere har den dog den ulempe, at den bliver varm på både greb, låg og på siderne, når den har været tændt et stykke tid. Det betyder, at du skal bruge grydelapper, at den skal stå på et varmefast materiale, når du bruger slow cookeren. Samtidig skal du sørge for, at den er uden for børns rækkevidde, mens maden tilberedes.

Som tidligere nævnt, slår den selv over på kun at holde varmen, når retten er færdig. Men det kunne være rart, hvis den også gav en lyd, så du kunne høre, at den var færdig.

Det er også lidt ærgerligt, at gryden skal vaskes i hånden, selvom den er nem at rengøre. Låget kan dog godt gå i opvaskemaskinen.

Udvalgte fordele

Crock-Pot DuraCeramic 5 l har mange fordele

  • Kan rumme 5 liter, men fylder minimalt på køkkenbordet og i køkkenskabet
  • Gryden kan bruges med andre varmekilder, så du kan brune kødet af først
  • Har indbygget timer, som giver mulighed for tilberedningstider på 20 timer
  • Slår automatisk over på varmefunktion efter endt tilberedning
  • Er nem at flytte rundt på – vejer kun 3 kg og er udstyret med praktiske greb

Vi er enige med testere og brugere. Crock-Pot DuraCeramic er en køkkenmaskine, der ikke kommer til at samle støv. Du behøver ingen ekstra skabsplads til den, for den vil være så ofte i brug, at du lige så godt kan lade den stå fremme. I øvrigt er dens design også så minimalistisk og tidløst, at du nærmest ikke opdager den.

En af de steder du kan købe Crock-Pot DuraCeramic i Danmark er hos KitchenOne. Du kan købe den via dette link. For god ordens skyld: Vi får en provision af salget, men det koster ikke dig mere, at købe den via vores link.

Benny Grandahl

Benny Grandahl

2 reaktioner

  1. Har I testet hvor meget bly der bliver udledt i maden? Slow cookers bliver rost til skyerne, men kun få snakker om udledelsen af bly i maden fra belægningen. Jeg er selv interesseret i en slow cooker, men er ufatteligt meget i tvivl grundet de mange artikler jeg har læst omkring problemet.

    1. Hej Mads
      Vi har ikke testet gryden for bly. Men uden at skulle udnævne mig til ekspert på området, har jeg læst, at problemet med bly kun skulle omfatte slow cookere, der har gryder med emaljebelægning. Crock-pottens gryde har duraceramic-belægning, som ifølge min viden ikke skulle indeholde eller udlede bly.
      De bedste hilsner
      Beate, HurtigMums

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Andre anmeldelser fra HurtigMums

Cookie indstillinger
Annonce