Carnitas

Carnitas hører til i det mexicanske køkken og betyder egentlig bare ’småt kød’. Det fremstilles ved at lade svinekød simre ved svag varme i tre til fire timer, indtil kødet er meget mørt, men stadig saftigt. Så mørt, at det kan findeles uden problemer.

I bund og grund er det det, vi herhjemme på godt dansk kalder pulled pork. Efterfølgende fyldes det i tortillaer, tacos, burritoer eller lignende.

Opskrift på carnitas

carnitas

Carnitas – opskrift

Ingen anmeldelser
Forb. tid: 25 minutter
Tilb. tid: 2 timer
Samlet tid: 2 timer 25 minutter
Ret: aftensmad, Frokost
Køkken: Mexikansk
Servings: 4 personer
Calories: 318kcal
Du behøver dog ikke bruge helt så mange timer på det, hvis du skærer kødet i nogle fornuftige stykker.

Ingredienser

  • 1 kg nakkekam uden svær
  • 2-3 spsk. olivenolie
  • 3 fed hvidløg
  • 2 chilipebre
  • 2 spsk. korianderfrø
  • 1 stang kanel
  • tsk. stødt paprika
  • 2 håndfulde frisk oregano
  • 2 appelsiner
  • Majstortillaer eller lignende
  • Salt og peber

Sådan gør du

  • Skær kødet ud i nogle store tern, og brun det i olien – brun små ad flere omgange, så kødet ikke ligger og koger i sin egen saft.
  • Kom det brunede kød i en gryde med låg, der kan gå i ovnen.
  • Tænd ovnen på 180° C.
  • Pil hvidløgsfeddene, og hak dem.
  • Hak chilipebrene.
  • Kom hvidløg og chili ned til kødet.
  • Knus korianderfrøene i en morter, og knæk eller skær kanelstangen i 2-3 stykker.
  • Kom koriander, kanel og paprika ned til kødet.
  • Træk korianderbladene af stilken, og kom halvdelen ned til kødet.
  • Pres appelsinerne, og hæld saften ned til kødet.
  • Krydr med salt og peber.
  • Rør rundt, læg låg på, og sæt gryden i ovnen i ca. 2 timer.
  • Findel kødet ved at trække det fra hinanden med to gafler.
  • Spis det i tortillaerne gerne med en klat cremefraiche eller lignende syrnet produkt og den sidste halvdel af korianderbladene.
  • Carnitas smager også godt med salsa og frisk koriander til.

Noter

I nogle enkelte footymiljøer har de nogle lidt specielle varianter af carnitas opskriften. En af de varianter jeg har noteret mig og vil prøve er, carnitas med coca-cola. Forhåbentligt kommer den opskrift her på siden, men ellers kan du læse om den på FoodNetwork.

Nutrition

Kalorier: 318kcal | Kulhydrat: 9g | Protein: 58g | Fedt: 4g | Mættet fedt: 1g | Flerumættet fedtsyre: 1g | Enkeltumættet fedtsyre: 1g | Kolesterol: 138mg | Natrium: 146mg | Kalium: 923mg | Fiber: 2g | Sukker: 6g | Vitamin C: 35mg | Calcium: 56mg | Jern: 7mg

Gør carnitas til en ny favorit i dit køkken

Carnitas er en af de retter, man aldrig bliver træt af – saftigt, krydret og utroligt mørt svinekød, der smager fantastisk i tacos, burritos eller som en lækker hovedret med ris og grøntsager. Det bedste af det hele? Den lange tilberedning gør alt arbejdet for dig, mens du kan glæde dig til en smagfuld og autentisk mexicansk oplevelse.

Hvis du elsker denne type langtidsstegt kød, så prøv også andre skønne klassikere som pulled pork, braziliansk picanha eller en saftig barbacoa. Carnitas kan også varieres – prøv at marinere kødet i appelsin og kanel for en sødlig dybde, eller giv det et ekstra krydret pift med frisk chili og røget paprika.

Uanset hvordan du serverer det, er carnitas en skøn ret, der samler folk om bordet – så lav en stor portion, og nyd resterne i nye retter dagen efter. Velbekomme og buen provecho!

Sidst opdateret: 1. marts 2025
Picture of Beate Grandahl

Beate Grandahl

Beate Grandahl, uddannet kostvejleder, ihærdig forkæmper for at stoppe madspild og vild med at kaste sig over nye opskrifter i køkkenet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Se også disse opskrifter