Biscotti

Biscotti er italiensk for småkage. Jeg har også hørt, at det skulle betyde ”dobbeltbagt” – kagerne bliver nemlig bagt to gange – men det tror jeg ikke på. Biscotti minder om biscuit (det engelske ord for småkage), og der findes også biscotti, som ikke bliver bagt to gange. Jeg kan ikke italiensk, men jeg holder på at biscotti betyder småkage.

Den slags biscotti du får opskriften på her, hedder biscotti di mandorla (med mandler), og de smager skønt til en kop kaffe. Det er virkelig mums. Det tager den tid, det tager, men for at spare tid smutter jeg ikke mandlerne, jeg rister dem i stedet. Og det gør jeg i ovnen, på den måde kan de passe sig selv, mens jeg laver dejen. Men du kan også bare komme dem i, som de er – altså ubehandlede.

Biscotti opskrift

biscotti

Biscotti di mandorla – opskrift

4.50 fra 2 stemmer
Samlet tid: 50 minutter
Der er ikke så mange ben i at lave denne form for biscotti. Og det er jo altid hyggelig at bage, at kunne nyde duften brede sig i hele huset og til sidst selvfølgelig at kunne nyde det gode resultat.

Ingredienser

  • 200 g hele mandler ikke smuttede
  • 150 g sukker
  • 50 g smør
  • 2 æg
  • Revet skal af 1 citron – usprøjtet – kan udelades
  • 300 g hvedemel
  • 1 tsk. bagepulver
  • ¼ tsk. fint salt

Sådan gør du

  • Læg mandlerne hele på en bageplade beklædt med bagepapir.
  • Tænd ovnen på 200° C, og sæt mandlerne i ovnen i ca. 15 minutter – hold lidt øje med dem. De skal kun ristes – ikke brankes. Skru herefter ovnen ned på 175° C, og tag mandlerne ud.
  • Smelt smørret, og lad det afkøle en smule.
  • Rør smør, æg og revet citronskal sammen.
  • Bland mel, sukker, bagepulver, salt og de ristede mandler sammen, og ælt det sammen med smør, æg og citronskal.
  • Del og form dejen i tre lige store dele, og rul dem til pølser, der er lige så lange som din bageplade/bradepande er bred.
  • Læg pølserne på bradepanden beklædt med bagepapir, og tryk dem flade, så de er ca. 2½ cm tykke.
  • Bag dem i ovnen i ca. 25 minutter.
  • Lad dem afkøle et par minutter på bagepapiret, og skær stængerne med en skarp kniv i fingertykke, skrå skiver.
  • Sæt dem i ovnen igen, og bag skiverne ca. 15 minutter, til de er gyldne – vend evt. undervejs.

Biscotti kan også servers til dessert – f.eks. til is med syltet appelsin– eller citronskal til.

Tip: Lav hellere dobbeltportion med det samme – de forsvinder som dug for solen.

 

Biscotti og biscotti

Som nævnt findes der flere forskellige af den her slags italienske småkager. Jeg tror, det er den her ovenfor, de fleste tænker på, når talen falder på biscotti.

For at finde en så italiensk version som muligt slog jeg op i min italienske kogebog, Sølvskeen. En mastodont af en kogebog, som angiveligt skulle være madbiblen over det originale italienske køkken med sine over 2.000 opskrifter. Der var fire-fem opskrifter på biscotti, men ikke denne dobbeltbagte version. Så måske er denne version ikke så italiensk, som jeg troede, eller måske er Sølvskeen ikke en bibel.

Italienske biscotti med hele mandler og andre lækre kager

Italienske biscotti er en skøn klassiker, som med sin sprøde konsistens og skønne smag af ristede mandler og fintrevet citronskal er elsket af mange. De sprøde biscotti med mandler er perfekte til en god kop kaffe eller et glas vin santo, hvor deres karakteristiske sprødhed kommer til sin ret. Opskriften er nem at følge – du skal blot blande mel, sukker, vaniljesukker og bagepulver, samle dejen og forme den til lange pølser, som du placerer på en bageplade med bagepapir. Efter første bagning skæres de lange stænger i tykke skiver og bages igen, så de bliver ekstra sprøde på alle sider.

Hjemmebagte biscotti er en dejligt personlig gave, der kan varieres med hvid chokolade, mørk chokolade eller endda lidt kanel for en ekstra smagsdimension. Hvis du vil eksperimentere med flere italienske småkager, kan du prøve opskrifter på sprøde kager med hasselnødder eller bløde kager med smør og citron. Uanset hvad du vælger, bliver du garanteret godt tilfreds med resultatet! Opbevar dine hjemmebagte biscotti i en lufttæt beholder, så de holder sig sprøde og lækre i lang tid. Tusind tak for at prøve opskriften – og god fornøjelse med bagningen!

Mere fra det italiensk køkken – med fokus på bagning

Vi har delt det op i kager og brød. Nogle af dem kan du allerede nu finde en nem opskrift på her på HurtigMums.dk andre kommer snart.

Italienske kager

  1. Tiramisu – En klassisk italiensk dessert med kaffe, mascarpone, æg, sukker og et strejf af mørk chokolade. Tiramisu har en skøn smag!
  2. Cantuccini – En variant af biscotti, bagt to omgange og fyldt med ristede mandler og lidt kanel.
  3. Pasticciotti – Småkager fyldt med cremet vaniljecreme, ofte bagt i små skiver.
  4. Torta della Nonna – En skøn italiensk kage med en lækker creme, drysset med sukker og ristede hasselnødder.
  5. Zuccotto – En lagkage inspireret af Firenze, ofte med hvid chokolade og citron.
  6. Amaretti – Småkager lavet med mandler, sukker og æggehvider, perfekt til en kop kaffe.
  7. Sfogliatelle – En sprød butterdejsbagværk fyldt med sød ricotta og et strejf af kanel.
  8. Panforte – En tyk kage fra Siena, fyldt med nødder, tørret frugt og en masse ekstra krydderier.

Italienske brød

  1. Focaccia – Et blødt og luftigt brød, ofte dryppet med lidt vand og olivenolie for en dejligt sprød skorpe.
  2. Ciabatta – Et italiensk hvedebrød med en luftig struktur, perfekt til sandwich.
  3. Pane Toscano – Et usaltet brød, bagt i ovnen på en bageplade med bagepapir.
  4. Grissini – Sprøde brødstænger, ofte krydret med lidt kanel eller drysset med sesamfrø.
  5. Panettone – Et klassisk italiensk julebrød med æg, smør og tørret frugt.
  6. Colomba di Pasqua – Et sødt brød formet som en due, typisk serveret til påske.
  7. Castagnaccio – En rustik kage lavet med kastanjemel, lidt sukker og olivenolie.
  8. Pizza Bianca – En simpel, olieret brødvariant af pizza, bagt i varmluft og perfekt til at nyde med ost. Hvid pizza refererer til toppings, og ikke til bunden som nogle forveksler det med, da den er lavet af hvedemel.

Disse italienske brød og kager er dejlige at nyde alene eller sammen med venner og familie. Dejen til mange af disse opskrifter kræver tålmodighed, men belønningen er autentiske italienske smagsoplevelser. Prøv nogle af opskrifterne og lad dig inspirere af Italiens lækrebagværk!

Sidst opdateret: 4. marts 2025
Picture of Beate Grandahl

Beate Grandahl

Beate Grandahl, uddannet kostvejleder, ihærdig forkæmper for at stoppe madspild og vild med at kaste sig over nye opskrifter i køkkenet.

3 Responses

  1. Det her er de dårligste biscotti jeg nogensinde har smagt – kunne sidestilles med at stikke tungen ud af vinduet. Efter at have brugt 95 kr på mandler og tog dem ud af ovnen, blev jeg så slemt skuffet at jeg googlede andre opskrifter, og rigtigt nok – de havde alle næsten sammen mængde sukker som mel. Du har intet sukker i. No wonder at de ikke smagte af noget som helst. Ufatteligt spild af tid og penge.

    1. Hej Sofie,

      Æv – det må du meget undskylde. Det var ikke en fed oplevelse for dig. Desværre er vi ikke fejlfri, selv om vi altid bestræber os på at dobbelttjekke alle opskrifter, for at sikre at alt er med. Her er den smuttet. Sukkeret var helt faldet ud af opskiften. Det er rettet nu! Der skal 150 gram sukker i, som røres i sammen med de øvrige tørre ingredienser.

      Tusind tak for at give os besked om fejlen, så vi kan få rettet den. Det giver dig desværre ikke nogle velsmagende småkager, men det forhindrer at andre får samme kedelige oplevelse med opskriften her.

  2. 4 stars
    Beklager. Ikke opskriften, den er god nok, men biscotti betyder bagt to gange. Det gør biscuits og beskøjter også. En effektiv metode til at få småbrød til at holde sig, fx på sørejser, er at bage dem, til de er tørret helt igennem.
    Betegnelsen er bare vandret videre til fx engelske småkager og amerikanske biscuits, der er noget ganske andet. Småbrød generelt.
    Vh Elsa

4.50 from 2 votes (1 rating without comment)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Se også disse opskrifter