Bagte rodfrugter er en uundværlig klassiker i det danske køkken, kendt for deres alsidighed og evne til at fremhæve de naturlige sødme og dybde i grøntsagerne. Denne opskrift fra HurtigMums kombinerer en række rodfrugter som pastinak, rødbede, gulerod og jordskok, der skæres i passende stykker og vendes i en blanding af vand, balsamicoeddike og olivenolie. Efterfølgende drysses de med friske eller tørrede krydderurter og flydende honning, hvilket tilfører en delikat balance mellem syre og sødme. Rodfrugterne bages derefter ved 200° C i 25-45 minutter, afhængig af størrelsen på stykkerne, indtil de er møre og gyldne. Denne metode sikrer en rig smagsoplevelse, hvor hver rodfrugt bidrager med sin unikke tekstur og aroma, hvilket gør retten til et ideelt tilbehør til alt fra bagt fisk til lammekølle.
Herligt tilbehør til aftensmaden
Bagte rodfrugter er herligt tilbehør. Det er sundt, det smager godt, det er nemt at lave, og så kan du få brugt de rodfrugter, der er til overs i posen, hvis du var nødt til at købe en pose blandede rodfrugter, fordi du skulle bruge et par rødbeder til rødbedesalat.
Bagte Rodfrugter
Ingredienser
- 800 g blandede rodfrugter på billedet er der brugt pastinak, rødbede, gulerod og jordskok
- 1 dl vand
- 1 spsk. balsamicoeddike
- 2 spsk. olivenolie
- lidt friske eller tørrede krydderurter
- 2 spsk. flydende honning
- Salt og peber
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 200° C, over- og undervarme.
- Skræl rodfrugterne, og skær dem i stave, skiver, halve eller både, som det passer ind i din menu. Kan du få fat i spæde gulerødder, kan du bage dem hele.
- Pisk vand, balsamicoeddike og olivenolie sammen, og vend rodfrugterne i det.
- Kom det hele i et ovnfast fad.
- Drys hakkede, friske krydderurter eller tørrede krydderurter over.
- Fordel honningen over rodfrugterne.
- Sæt fadet med rodfrugter i ovnen, til rodfrugterne er gennembagte. Hvor lang tid det varer, er helt afhængig af, hvor store stykker du har skåret rodfrugterne ud i. Men et sted mellem 25 og 45 minutter. Stavene på billedet tog ca. 30 minutter. Vend rundt med en palet ind imellem.
- Krydr med salt og peber, når der er ca. 5-10 minutter tilbage af bagetiden.
Noter
Nutrition
Behold skrællen på
I starten af sæsonen er skrællen på rodfrugter tynd og fin. Så behøver du ikke skrælle rodfrugterne, men kan blot skrubbe dem rene. Det reducerer også mængden, for med skræl på behøver du ikke mere end 700 g rodfrugter til fire personer.
Bras rodfrugterne
Har du fået lavet for mange bagte rodfrugter, kan du gemme dem til frokosten i morgen – eller aftensmaden – og brase dem. Nøjagtigt som med brasekartofler. Gør det ved høj varme, men selvfølgelig uden at de branker, så får de lidt af deres sprødhed tilbage.
Du kan også bruge dem i biksemaden.