Pariserbøf

Pariserbøf er lige så fransk som franske kartofler og franskbrød. Pariserbøf er en traditionel, dansk ret – som i øvrigt også fås på mange danske restaurationer – og den er hurtig, billig og nem at lave. Lige en ret for hurtigmums.

Hvorfor den hedder pariserbøf, det ved jeg ikke. Måske fordi bøffen er hovedstad på det stykke franskbrød, den bliver serveret på. Måske fordi der serveres kapers til – som jo tilsættes eller serveres til næsten alt i Frankrig. Eller måske fordi det er en fordanskning af den franske tatarmad. Jeg ved det ikke. Hvorfor hedder wienerbrød wienerbrød i Danmark, når det hedder danish andre steder i verden?

pariserbøf

Pariserbøf – opskrift

Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 15 minutter
Samlet tid: 30 minutter
Ret: Forret
Køkken: Dansk, Fransk
Keyword: bøf, PAriserbør
Antal: 4 personer
Kalorier: 399kcal
Forfatter: Beate Grandahl
Normalt steger man en pariserbøf med brødet på – altså former bøffen på brødet, steger kødsiden først og derefter brødsiden. Men jeg vil gerne have min bøf gennemstegt og undgå at brødet bliver svedent af den grund, så derfor laver jeg brød for sig og bøf for sig.

Ingredienser

  • 1 peberfrugt – de fleste bruger syltede, hakkede rødbeder, men jeg kan godt lide den kant den røde peberfrugt giver
  • 1 rødløg
  • 500 g hakket oksekød
  • Lidt smør til at stege i
  • 4 skiver godt landbrød eller lignende – ikke for groft, men heller ikke helt hvidt brød
  • 4-8 salatblade – alt afhængig af størrelse
  • 4 æggeblommer
  • 3-4 spsk. kapers
  • 2 spsk. fintrevet peberrod – køb en frisk peberrod – køb en frisk peberrod, og riv selv, det er der meget mere smag i end i den peberrod, du køber revet
  • Salt og peber


Sådan gør du

  • Skyl peberfrugten, og skær den i tern – stok og frø skal ikke bruges.
  • Pil rødløget, og skær det i ringe.
  • Form kødet til fire lige store bøffer, drys med salt og peber, og steg dem på en pande i lidt smør.
  • Steg brødskiverne i fedtstoffet – subsidiært kan du riste dem. Det gør retten mindre fed, men det går også ud over smagen – hvis du altså kan lide den ”fedtede” smag.
  • Skyl salatbladene, og fordel dem på brødskiverne.
  • Læg en bøf ovenpå, og pynt med løgringe, peberfrugttern, kapers og revet peberrod, og hæld til sidst en rå æggeblomme ud over det hele. Du kan også servere æggeblommen i en lille skål eller i en halv æggeskal ved siden af

Nutrition

Kalorier: 399kcal | Kulhydrat: 6g | Protein: 25g | Fedt: 30g | Mættet fedt: 11g | Kolesterol: 284mg | Natrium: 123mg | Kalium: 460mg | Fiber: 1g | Sukker: 3g | Vitamin C: 40mg | Calcium: 52mg | Jern: 3mg
Har du prøvet opskriften Fortæl os om resultatet

Rå æggeblommer

Fødevarestyrelsen fraråder ikke længere at bruge rå æg – så længe det er danske æg. Så risikoen for at blive syg af salmonella er minimal. Men skulle du være bange for at bruge rå æggeblommer – eller laver du retten til børn, syge eller gamle – så brug for en sikkerheds skyld pasteuriserede æggeblommer i stedet.

Pariserbøf med spejlæg

Nogle mennesker nægter at spise rå æggeblomme, mere på grund af konsistensen og tanken om, at æggeblommen er rå, end på grund af smagen – sådan et medlem har jeg i familien.

Har du også et eller flere af sådanne familiemedlemmer, så giv dem dog et spejlæg. Egentlig kan det måske så slet ikke kaldes for pariserbøf, for den rå æggeblomme er et vigtigt element, når vi taler om pariserbøf, men pyt, for husfredens skyld.

Forberedelsestid: 15 minutter

Tilberedningstid: 15 minutter

Se også opskriften på syltede rødløg og flødekartofler her.

Beate Grandahl

Beate Grandahl

Beate Grandahl, uddannet kostvejleder, ihærdig forkæmper for at stoppe madspild og vild med at kaste sig over nye opskrifter i køkkenet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Se også disse opskrifter

Cookie indstillinger
Annonce