Mørbrad i fad

mørbrad i fad

Mørbrad i fad med champignon – opskrift

Forb. tid: 20 minutter
Tilb. tid: 25 minutter
Samlet tid: 45 minutter
Ret: Gryderetter, Hovedret
Antal: 4 personer
Kalorier: 77kcal
Forfatter: Beate Grandahl
En anden tradition når du får mørbrad i fad eller gryde, er, at der næsten altid er bacon og cocktailpølser i også. Det er der heller ikke her. Men tag ikke fejl, det skorter ikke på smag alligevel.

Ingredienser

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 200° C.
  • Skær bunden af porren, fjerne de yderste blade, og skær porren i tynde ringe.
  • Skyl peberfrugten, fjern stok og kerner, og skær peberfrugten i tern.
  • Fjern roden på champignonerne, og skyl champignonerne grundigt.
  • Fjern sener og de største klumper fedt fra mørbraden.
  • Drys den med paprika, salt og peber hele vejen rundt – bare så meget som den behøver.
  • Varm olien i en sauterpande.
  • Kom mørbraden i, og brun den godt på alle sider.
  • Tag mørbraden op af panden, og læg den i et dybt ovnfast fad.
  • Svits champignoner – hele – porrer og peberfrugt i et par minutter.
  • Hæld kokosmælk og tomatpasta ved, og lad det simre et par minutter.
  • Smag til med salt og peber.
  • Hæld saucen over mørbraden, og sæt det hele i ovnen – gerne under låg – i ca. 25 minutter, til mørbraden har en centrumstemperatur på ca. 60° C.
  • Tag mørbraden op af saucen, lad den hvile i 10 minutters tid, skær den i tykke skiver, og læg den tilbage i saucen.
  • Servér med bagte kartoffelbåde – som kan bages samtidig med mørbraden, bare de sættes ind, så de bliver færdig samtidig med mørbraden. Mørbrad i fad smager også godt med ris til.

Noter

Tip: Når du kommer hele champignoner i mørbrad i fad eller i en hvilken som helst anden ret, tager de saft og smag af alt det andet, der er i retten. De bliver så velsmagende.

Nutrition

Kalorier: 77kcal | Kulhydrat: 13g | Protein: 4g | Fedt: 2g | Mættet fedt: 1g | Flerumættet fedtsyre: 1g | Enkeltumættet fedtsyre: 1g | Kolesterol: 4mg | Natrium: 23mg | Kalium: 400mg | Fiber: 2g | Sukker: 5g | Vitamin C: 47mg | Calcium: 44mg | Jern: 2mg
Har du prøvet opskriften Fortæl os om resultatet

Lidt om mørbrad i fad

Mørbrad i fad – Normalt når du får mørbrad i fad eller får mørbradgryde, så er mørbraden altid skåret i mindre eller større tern, stykker eller skiver, inden den bliver tilberedt. Det er denne variant ikke.

Det betyder, at det er meget nemmere at bibeholde mørbradens saftighed og ikke komme til at ”skam”-stege den. Ydermere svømmer den her mørbrad rundt i en fantastisk sauce, der leder tanken hen på eksotiske lande. Og det tager mørbraden smag af. En ret du bør unde dig selv.

Kan kokosmælk fryses?

Ja, kokosmælk kan fryses. Så kort kan det svares. De sidste ¾ dåse kokosmælk fra den ene dåse kan du fryse ned. Du kan enten fryse det hele samlet til en gang, hvor du får brug for lige netop denne portion, men du kan også fryse den ned som isterninger.

Så kan du pifte suppen eller saucen til en hvilken som helst ret op eller en drink eller smoothie. Bare snup et par isterninger med smag af kokos.

Velbekomme!

Se også vores opskrift på traditionel mørbradgryde og 4 andre spændende varianter af mørbradgryde.

Få evt lidt ekstra inspiration fra vores gode venner fra Gastrofun

Picture of Beate Grandahl

Beate Grandahl

Beate Grandahl, uddannet kostvejleder, ihærdig forkæmper for at stoppe madspild og vild med at kaste sig over nye opskrifter i køkkenet.

En reaktion

  1. Undskyld, men det er simpelthen en dødssynd at ‘skylle svampe grundigt’. De skal behandles nænsomt – blot børstes forsigtigt for jord.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Se også disse opskrifter