Laksetærte

Laksetærte – Laks smager jo skønt – det synes de fleste, selv dem der ellers ikke kan lide fisk – og røget laks smager endnu bedre.

Butterdej smager også skønt, så hvorfor ikke kombinere disse to virkeligt lækre stykker mundgodt og bruge dem til en fortrinlig tærte.

Jeg elsker kombinationen, og laksetærte kan gøre det godt både på brunchbordet eller som en let aftensmad.

Hvis du så ovenikøbet tilfører lidt umami i form af parmesan og fløde, og serverer en salat med salatløg og cherrytomater til, så bliver det ikke mere mundvandsløbende.

Opskrift på laksetærte

laksetærte

Laksetærte med røget laks – opskrift

Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 20 minutter
Samlet tid: 30 minutter
Ret: Fisk, Forret, Hovedret, Tilbehør
Antal: 4 personer
Kalorier: 767kcal
Forfatter: Beate Grandahl
Det er en fed sag, den her tærte, men der er også mange sunde sager i – især i laksen som jo er rig på omega-3-fedtsyrer.

Ingredienser



Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 160° C.
  • Skær laksen i tern på ca. 2 x 2 cm.
  • Skær porrer og rosenkål i grove stykker – bruger du frisk rosenkål så fjern de groveste blade og det nederste af stokken inden.
  • Blancher grøntsagerne i let saltet vand i et minuts tid – ved at komme dem i det kogende vand og efterfølgende overhælde dem med iskoldt vand og herefter lade dem dryppe af.
  • Vend laks, de blancherede grøntsager og presset hvidløg sammen.
  • Beklæd en passende form med butterdejen, og fordel laks og grøntsager i dejen – skær evt. dejen til så den passer. Gem resterne til pynt.
  • Pisk fløde, mælk, æg, salt, peber og revet muskat sammen, og fordel det over laks og grøntsager.
  • Riv parmesanost henover. Lav strimler, blomster, blade eller lignende af eventuel restdej, og læg oven på tærten.
  • Bag tærten i ca. 20 minutter til den er fast. Bagetiden kan variere afhængig af formens diameter, jo mindre diameter jo længere bagetid.

Noter

Tilbehør til laksetærte
Til denne lækre laksetærte med røget laks serverer jeg gerne en salat lavet af halve cherrytomater, salatløg i ringe og plukket salat. Herforuden marinerer jeg noget fennikel i tynde skiver i et opkog af hvidvin, peberkorn, laurbærblade, korianderfrø og frisk timian.
Når lagen og fennikel er kølet af tager jeg fennikelskiverne op, og drysser dem salt og hælder citronsaft over dem.
Marinaden sier jeg efterfølgende og tilsætter olivenolie og bruger den som dressing til salaten.
Jeg serverer tærten med f.eks. The Fist Lady, Chardonay, som er en hvidvin som er frugtig og blød, mineralsk og tør.

Nutrition

Kalorier: 767kcal | Kulhydrat: 40g | Protein: 29g | Fedt: 55g | Mættet fedt: 23g | Flerumættet fedtsyre: 7g | Enkeltumættet fedtsyre: 22g | Transfedtsyre: 1g | Kolesterol: 276mg | Natrium: 289mg | Kalium: 800mg | Fiber: 3g | Sukker: 5g | Vitamin C: 47mg | Calcium: 138mg | Jern: 4mg
Har du prøvet opskriften Fortæl os om resultatet

Butterdej – købt eller hjemmelavet

Du kan godt lave din egen butterdej. Det er ikke svært, men det kræver tid, tålmodighed og penge – for det kan IKKE betale sig at lave butterdej selv, altså økonomisk og tidsmæssigt, men det kan jo betale sig på den måde at du ved der ikke er nogen tilsætningsstoffer i.

Du får ikke opskriften på butterdej her, men måske en anden dag, men du kan finde en glimrende opskrift på tærtedej her. God fornøjelse med laksetærten!

Se også vores lækre porretærte og broccolitærte her

Beate Grandahl

Beate Grandahl

Beate Grandahl, uddannet kostvejleder, ihærdig forkæmper for at stoppe madspild og vild med at kaste sig over nye opskrifter i køkkenet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Se også disse opskrifter

Cookie indstillinger
Annonce