Gulerodssuppe

Gulerodssuppe er en god og enkel måde at få mange sunde og vigtige vitaminer og mineraler på. Både for børn og voksne. Hvis det så ovenikøbet er en blendet suppe, så er det endnu nemmere, for så er det kun kokken der ved hvad der er i.

Den gulerodssuppe du får opskriften på her, er der ikke så mange forskellige grøntsager i, men til gengæld indeholder den masser af gulerødder – som jo er på listen over de 10 sundeste grøntsager – og appelsin som jo er smækfyldt med C-vitaminer. Så om vinteren er denne suppe et rigtig godt kosttilskud.

Få endnu mere lækker inspiration af vores gode venner fra Gastrofun

gulerodssuppe

Gulerodssuppe med appelsin, chili og kanel

Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 25 minutter
Samlet tid: 35 minutter
Ret: aftensmad, Forret, Frokost, Hovedret, Suppe
Antal: 4 personer
Kalorier: 104kcal
Forfatter: Beate Grandahl
Gulerodssuppen her er ikke kun en fryd for smagsløgene, men også for øjet med sin smukke solgule farve som helt og holdent skyldes gulerødder og appelsin. Der er ikke tilsat gurkemeje, safran, karry eller andet farvende krydderi.

Ingredienser

  • 600 g gulerødder
  • 1 løg
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1 kanelstang af de korte
  • 8 dl vand
  • 1 grøntsagsbouillonterning
  • ½ tsk. chiliflager
  • 2 dl friskpresset appelsinsaft ca. 3 appelsiner afhængig af størrelse og saftighed
  • Salt og peber
  • Persille eller brøndkarse
  • 4 spsk. skyr eller andet tyktflydende surmælksprodukt

Sådan gør du

  • Skræl gulerødderne, og skær dem i grove, nogenlunde lige store stykker.
  • Pil løget, og skær også det i grove stykker.
  • Varm olien i en gryde, og svits løg og gulerødder heri sammen med kanelstangen i et par minutter.
  • Tilsæt chiliflager, vand, bouillonterning og lidt salt og peber.
  • Læg låg på gryden, og lad gulerodssuppen simre ved svag varme til gulerødderne er absolut møre – det tager ca. 20 minutter afhængig af størrelsen.
  • Tag kanelstangen op af suppen, og blend suppen.
  • Tilsæt appelsinsaft, og smag til med mere appelsinsaft, chili, salt og peber.

Noter

Gulerodssuppen serveres med en skefuld skyr per portion, lidt grønt på toppen og et stykke groft brød.
Velbekomme!

Nutrition

Kalorier: 104kcal | Kulhydrat: 23g | Protein: 2g | Fedt: 1g | Mættet fedt: 1g | Flerumættet fedtsyre: 1g | Enkeltumættet fedtsyre: 1g | Kolesterol: 1mg | Natrium: 288mg | Kalium: 628mg | Fiber: 5g | Sukker: 13g | Vitamin C: 36mg | Calcium: 78mg | Jern: 1mg
Har du prøvet opskriften Fortæl os om resultatet

Gulerodssuppe med ingefær og hvidløg

En variant som jeg personligt godt kan lide er gulerodssuppe med ingefær og hvidløg. I denne variant plejer jeg at undlade chili – der er rigeligt krads fra hvidløg og ingefær, men nogle kan jo godt lide stærkt med ekstra stærkt 🙂

ingefær og hvidløg til gulerodssuppe

I denne variant tager du to fed hvidløg og cirka 25 gram ingefær. Både hvidløg og ingefær hakkes fint, og svitses sammen med løg og gulerødder. Dette er i punkt 3 i opskriften ovenfor. Derefter fortsættes opskriften som ovenfor – dog overvej om chiliflagerne skal undlades.  Voila så blev din gulerodssuppe til gulerodssuppe med ingefær og hvidløg!

Andre supper end gulerodssuppe fra HurtigMums

Du kan finde mange andre supper på HurtigMums. Her er der nogle udvalgte supper:

Blomkålssuppe – Her får du en lækker blomkålssuppe med både skalotteløg og kammuslinger.

Karrysuppe – Denne suppe kan du gøre rigtig stærk, men du kan også vælge en lidt mildere variant af karrysuppe. Du får faktisk her vinforslag baseret på styrken af karryen, men det kan du læse meget mere om i denne opskrift på karrysuppe.

Gullashsuppe – Denne ungarsk inspirerede gullashsuppe er en rigtig god efterårs og vinterret. I denne gullashsuppe er der både knoldselleri, gulerødder, kartofler, skært oksekød og meget meget mere.

Hvidkålssuppe – Det er ikke alle der er så vilde med hvidkålssuppe, men for os der godt kan lide den, så er hvidkålssuppe en rigtig sund og dejlig ret. Der er i hvert fald ikke mange kalorier i hvidkålssuppe.

Sidst opdateret: 8. november 2022
Picture of Beate Grandahl

Beate Grandahl

Beate Grandahl, uddannet kostvejleder, ihærdig forkæmper for at stoppe madspild og vild med at kaste sig over nye opskrifter i køkkenet.

3 reaktioner

    1. Hej Lette

      Det var da irriterende. Jeg kan godt printe den ud herfra. Men det er ikke en særlig printervenlig version jeg får ud. Vil lige prøve at se om jeg ikke kan få integreret en reklamefri printerversion 🙂
      Håber det går alligevel!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Se også disse opskrifter